ElbilerTophistorie

Triggo – den ultimative elektriske bybil?

Triggo skifter størrelse alt efter om du skal tilbagelægge kilometer eller smyge dig gennem myldretidstrafikken.

Her er et spøjst koncept; en elektrisk minibil, der kan skifte størrelse alt efter forholdene. Skal den hurtig gennem myldretidskøerne i byer og på motorveje, kan den slås sammen, så den kan klemme sig mellem de andre biler. Skal den tilbagelægge kilometer, kan den brede hjulene ud, så den ligger stabilt på vejen.

Triggo, som “bilen” bygges af et polsk firma med samme navn. Den har været under udvikling siden 2015 (!), men nu er den klar til produktion, melder selskabet i en pressemeddelelse. Ifølge samme meddelelse er Triggo i snak med flere større bildistributører over hele verden. Målet er, at den skal køre ud på gaderne i 2021.

 

Triggo har plads til to passagerer og føreren kan vælge mellem to køretilstande. I cruising mode skydes forhjulene væk fra hinanden, så kørslen bliver stabiliseret og bilen har en topfart på 90 km/t. I manouvre mode samles forhjulene, så bilen bliver smal, så den med en topfart på 25 km/t kan smyge sig mellem biler og parkere som en scooter.

Triggo
Hjulene samles, hvis Triggo skal køre gennem myldretidstrafik.

“Køretøjet bruger innovativ “Drive-by-Wire” digital kontrol og har et udskiftelig batteri, der mindsker behovet for en offentlig infrastruktur. Den rummelige, lukkede to-personers kabine opfylder brugernes krav til sikkerhedssystemer samt multimedie- og komfortfunktioner såsom Bluetooth-tilslutning og aircondition. At køre Triggo på vejen kræver kun et standard kørekort,” skriver firmaet.

 

Her er flere billeder af krabaten:

Bittesmå elektriske by-“biler” er temmelig populære hos producenterne i øjeblikket. Tidligere på året introducerede Citroën sit interessante Ami-projekt i de parisiske gader og Kia planlægger også en elektrisk mikrobil, der skal konkurrere mod offentlig transport i de større byer.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.