Fra midt i juni kan to skærme i samme husstand ikke længere vise den samme kanal via TV 2 Play. Hidtil har man kunnet streame samme kanal på to enheder. Men nu strammer tjenesten reglerne for at samme op for kontodeling.
Det meddeler tjenesten i en mail til sine brugere. I mailen står der, at følgende uddrag af brugerbetingelserne er blevet tilpasset:
„Der kan afspilles indhold fra dit TV 2 Play-abonnement på to enheder samtidigt. Dog kan den samme livekanal kun afspilles på én enhed ad gangen.‟
TV 2 Play forklarer, at stramningen foretages for at undgå kontodeling.
„Ved store live- og sportsbegivenheder oplever vi, at der er brugere, der i strid med vores brugerbetingelser deler deres TV 2 Play-abonnement med personer uden for husstanden.‟
Mailen som iNPUT har modtaget fra TV 2 Play. TV 2 Play følger dermed i hælene på Netflix, der også kæmper ihærdigt mod kontodeling med diverse tiltag. I februar indførte Netflix såkaldt betalt deling i de første europæiske lande, nemlig Spanien og Portugal.
Læs mere: Sådan vil Netflix forhindre kontodeling .
Tiltaget betyder, at Netflix „holder øje‟ med kontoejerens IP-adresse og slår ned, hvis der streames fra en anden IP-adresse. Herefter vil de personer, der „låner‟ kodeordet kunne koble sig billigere på det primære abonnement.
Det har dog vist sig at Betalt Deling har givet bagslag for Netflix i Spanien. Derfor har tjenesten sat den videre udrulning på pause.