ElbilerTophistorie

Tysk test kalder betjeningen i Tesla Model 3 for farlig

Selv trivielle opgaver skal betjenes via trykfølsom skærm i Tesla Model 3 og det udgør en potentiel fare, mener tyske ADAC.

I en ikke så fjern fortid kunne de fleste af bilens funktioner betjenes ved at dreje eller trykke på en knap. Sådan er det ikke mere. Tesla fjernede nærmest samtlige knapper til fordel for en central, trykfølsom skærm. Siden er den tilgang nærmest blevet de facto standard, men det kan føre til farlige distraktioner, mener ADAC, der er den tyske pendant til danske FDM.

Betjeningsfunktioner, der ikke kan udføres intuitivt uden at kigge, får nemlig nemt føreren til at miste overblikket over, hvad der sker på vejen.

 

Ifølge ADAC og Augsburg University of Applied Sciences er førermiljøet i Tesla Model 3 storslem. De lod 24 forsøgspersoner teste seks populære mellemklassebiler, hvoraf de tre havde knapper og de tre andre touchskærm.

Personerne, der ikke allerede var fortrolige med de forskellige systemer, fik hver til opgave at udføre dagligdagsopgaver bag rattet, mens de kørte rundt på en bane med 40-50 km/t. De skulle blandt andet bruge vinduesviskerne, indstille klimaanlægget og indtaste en destination i navigationssystemet.

 

Bilerne blev derefter vurderet efter, hvor længe chaufførerne var distraheret og flyttede deres fokus fra vejen. I den endelige vurdering lagde ADAC størst vægt på de sikkerhedsrelaterede funktioner, som talte følgende opgaver:

  • Aktiver havariblink uden forudgående viden.
  • Aktiver havariblink med forudgående viden.
  • Aktiver kørelys og tågebaglygter.
  • Aktiver vinduesviskere.

Testen afslørede store forskelle mellem bilerne. En opgave, der kunne tage et eller to sekunder at udføre i en bil, kunne tage seks til otte sekunder i en anden, Tid, hvor føreren ikke er fokuseret på vejen foran bilen.

Dumper på grund af sikkerhedsfunktionerne

Men det er altså Tesla Model 3, der tager dumpepladsen i testen, primært fordi betjeningen af sikkerhedsfunktionerne voldte problemer. Men også scoren for betjening af klimaanlægget ligger lavt, kun “overgået” af Volkswagen Golf.

 

“Fraværet af separate knapper og håndtag til forlygter, tågebaglygter og vinduesviskere fører til lange driftstider og dermed farlige distraktionstider,” skriver ADAC blandt andet.

Nedenstående tabel viser Adacs endelige vurdering for de forskellige biler. Tallene repræsenterer tid brugt på forskellige opgaver, et lavere tal giver derfor en højere score.

Hele testen, inklusive beskrivelser af de enkelte bedømmelser, kan læses hos ADAC.

 

SikkerhedsfunktionerKlimaanlægInfotainmentSamlet score
Vægtning50%30%20%
Mazda 31,51,23,91,9
BMW 1-serie1,11,85,12,1
Volkswagen Golf1,53,91,62,2
Dacia Duster2,52,12,22,3
Mercedes A-klasse2,42,84,53
Tesla Model 353,713,8
(Kilde: ADAC)

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.