GadgetsTophistorie

Udrulningen af Google Assistant til Galaxy Watch 4 er begyndt

Googles taleassistent skulle gøre sit indtog på Galaxy Watch til sommer og udrulningen er nu begyndt i flere lande.

Det har vel været noget nær det største kritikpunkt på Samsung Galaxy Watch 4, som ellers er blevet rost vidt og bredt. Nemlig fraværet af Google Assistant. Det på trods af at Googles styresystem til wearables, Wear OS, endda er udviklet i samarbejde med Samsung. Men, nu er der endelig godt nyt til de der ikke kan forene sig med Samsungs egen taleassistent, Bixby.

Samsung skriver i en pressemeddelelse at udrulningen nu er begyndt. Hele ni måneder efter at Galaxy Watch 4 udkom. Det sker mindre end en måned efter at det blev endeligt bekræftet. Glædeligt for os herhjemme, så er dansk ét af de 12 understøttede sprog, men hvornår den måtte blive tilgængelig er uvist.

 

Læs også: Apple, Google og Microsoft vil aflive kodeord

Det bliver muligt at aktivere assistenten ved både et fysisk tryk på en knap på uret, men naturligvis også via “Hey Google”. Herefter kan du bede det styre dine smartenheder, oprette en alarm eller sende en besked. Præcis som vanligt.

 

Tilføjelsen af Google Assistant på Galaxy Watch kommer netop i kølvandet på Googles eget indtog på smarturs-markedet. På Google I/O-messen tidligere på måneden blev Google Pixel Watch afsløret. Et ur hvis specifikationer blev afsløret forleden.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.