Gaming

De ultimative sneakers til Nintendo-fans

Nu får du muligheden for at iklæde dig et par Jordans, som både er eksklusive – der er kun lavet 10 par i alt – og samtidig signalerer, at du er en kæmpe fan af klassiske Nintendo spil.

Klassiske Nintendo-detaljer

Firmaet Freaker Sneaks og designeren Johnny Barry har redesignet og ændret 10 par af Nikes Jordan IV, som de sælger under navnet Jordan ”NES” IV til den nette som af $1.250, der er lige en tand over 8.000 kroner.

 

Men så er skoene også udsmykket med klassiske Nintendo-detaljer som Nintendo-farver, Mario mærker og et skilt formet som en Nintendo spil-cartridge. Bagpå skoene er der henholdsvis knapper på højre sko og en D-pad på den venstre, som er taget direkte fra en original NES-controller.

Vis verden, hvad du er fan af

Er man ikke til det klassiske rød-hvide NES-look, så har firmaet også lavet et par mestendels SNES-sneakers.

 

Freaker Sneaks har specialiseret sig i at lave custom-sneakers inspireret af populærkultur og således finder du også i deres galleri R2-D2 og C3PO-sko og et par blodindsmurte The Walking Dead Jordan V-sneakers. Alle skoene er dog i yderst begrænsede oplag, så hvis du brænder efter at eje et par meget dyre speciallavede sko, så må du holde dig til.

Design dine helt egne unikke sko

Du kan også få speciallavet sko baseret på lige præcis det, du dyrker. Her får du indflydelse på designet og skal kun vente 2-6 måneder på dine sko … og mon ikke prisen bliver lidt højere.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.