GamingTophistorie

Valve introducerer Steam Deck OLED

Valve har introduceret en opgraderet udgave af Steam Deck, der nu har en OLED-skærm, større batteri og hurtigere WiFi.

Valve har introduceret en opgraderet udgave af Steam Deck, der nu har en OLED-skærm, større batteri og hurtigere WiFi.

Den håndholdte spillekonsol Steam Deck har fået en række væsentlige opgraderinger.

 

Fra LCD til OLED

Den oprindelige Steam Deck har en LCD skærm, som ikke rigtigt var særlig livlig i forhold til farvegengivelsen. Dette retter den nye 90 Hz OLED-skærm op på, med højere lysstyrke (600 nits SDR, 1000 nits HDR), bedre farver og kontrast. Skærmen er også vokset til 7,4″, kontra 7″ i den oprindelige udgave.

 

25% større batteri og WiFi 6E

Batteriet er ligeledes 25% større, hvor det er vokset fra 40 Wh til 50 Wh. Sammenkoblet med en mere effektiv 6 nm-chip fra AMD, skulle det resultere i længere batteritid. Ifølge Valve giver det 3-12 timers spilletid. Ydelsen er den samme.

Selvom batteriet vokset i størrelse, har Valve alligevel formået af skære cirka 30 gram af vægten. WiFi-modulet har også fået en stor opgradering fra WiFi 5 til WiFi 6E.

 

Pris og tilgængelighed

Steam Deck OLED kommer til salg den 16. november.

Priserne starter fra 569 euro for modellen med 512 GB lagerplads. Versionen med 1 TB lager og en anti-reflektiv coating på skærmen koster 679 euro.

 

Steam Deck kan dog fortsat fås i den “gamle” udgave med LCD-skærm. Prisen her er 419 euro for 256 GB lager.

Konsollen kan købes på Steams website.

 


Læs også: Rygte: Grand Theft Auto 6 præsenteres denne uge

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.