Elbiler

Verdens første brinttog er på skinnerne i Tyskland

Mandag kunne de første passagerer sætte sig ind i verdens første hydrogendrevne tog i Tyskland.

Mens DSB stadig knokler på at mindske partikelforureningen fra de gamle ME-lokomotiver, der stadig kører på de danske togskinner, er de i fuld gang med at lancere en noget mere miljøvenlig løsning i Tyskland. 

Det var en vaskeægte verdenspremiere, da verdens første hydrogendrevne tog rullede ind på perronen i den lille tyske by Bremervörde, der ligger vest for Hamborg. Toget drives nemlig af brændselsceller, der producerer elektricitet ved at kombinere hydrogen og oxygen. Overskydende energi oplageres i batterier til senere brug.

 

To af de nye miljøvenlige togsæt er sat i drift på en knapt 100 kilometer lang strækning mellem Cuxhaven, Bremerhaven, Bremervörde og Buxtehude, hvor de afløser de traditionelle gamle dieseldrevene togsæt.

Et billede fra togets jomfrutur (foto: René Frampe).

Brinttoget, Coradia iLint, er bygget af det franske firma Alstom. Brintmotorerne kan opnå en tophastighed på 140 kilometer i timen og kan køre omkring 1.000 kilometer på en tankfuld hydrogen.

 

– Coradia iLint indleder en ny æra i emissionsfri jernbanetransport. Den er en innovation, der er resultatet af et fransk-tysk samarbejde, der eksemplificerer samarbejdet over grænser, siger Henri Poupart-Lafarge, der er administrerende direktør for Alstom i en pressemeddelelse.

Udleder kun vand og damp

Alstom skal levere yderligere 14 brinttogsæt til tyske skinner i 2021, hvor der også er opført yderligere optankningsfasciliteter til togene. I øjeblikket kan togene kun genfyldes med brint på stationen i Bremervörde.

Brinttogene er dyrere at producere end traditionelle dieseltog. Til gengæld er de biligere i drift og – mere væsentligt – de udleder udelukkende damp pg vand i naturen. 

 

De nye brinttog forventes også at blive sat på skinnerne i Frankrig i 2022.

DSB kører stadig med enkelte af de dieseldrevne ME-lokomotiver. Først i 2021 forventer DSB at det første ellokomotiv skal være i drift. Herefter vil de gamle ME-lokomotiver efter planen løbende blive udskiftet.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.