Netværksproducenten TP-Link er klar til at lancere sine første Wi-Fi 6-routere i Danmark. Wi-Fi 6 er den næste generation af wifi-netværk, der skal overtage efter 802.11ac og den tilbyder blandt andet højere hastigheder, større kapacitet og bedre strømeffektivitet. TP-Link sender i første omgang to routere med den nye teknologi på gaden, nemlig den gaming-fokuserede Archer AX11000 og lillebroderen Archer AX6000.
Dedikeret til gaming
Med en kombination af Wi-Fi 6-features og tre bånd giver AX11000 hidtil usete hastigheder på op til 11000 Mbps. Ét af routerens tre bånd er dedikeret til gaming, mens de øvrige to sikrer høje internethastigheder til resten af hjemmet. Udover ‘gaming mode’ kan man tildele udvalgte enheder særlig høj prioritet og på den måde undgå, at andre enheder forringer ydeevnen, mens man spiller. Der er også mulighed for – via en indbygget VPN – at øge hastigheden specifikt ved gaming og andre onlineaktiviteter.
Og som rosinen i pølseenden er det muligt at koble to LAN-porte sammen, så man på den måde fordobler hastigheder fra 1 Gbps til 2 Gbps via såkaldt Link Aggregation.
TP-Link fremhæver selv følgende nøglefunktioner i Archer AX11000:
- Hidtil uset hastighed på op til 11000 Mbps: 2×4804 Mbps på 5GHz-båndet og 1148 på 2.4GHz-båndet
- OFDMA, DL og UL samt MU-MIMO-teknologi maksimerer netværket til multiplayer gaming
- 1.8GHz 64-bit quad-core CPU, tre co-processorer, 1GB RAM samt 512M Flash gør routeren mere kraftfuld end nogensinde før
- QoS prioriterer gamingenheder, så man opnår optimal ydeevne ved spil
- “Best-in-class” VPN-adgang inklusive VPN-server og VPN-client
- RangeBoost og Beamforming-teknologi optimerer Wi-Fi performance
- 2.5Gigabit WAN-port booster hastigheden og otte Gigabit LAN-porte giver mulighed for flere kablede forbindelser
- TypeA USB og TypeC USB 3.0 porte gør det muligt at dele filer ved ekstrem høj hastighed
- Omfattet af TP-Link HomeCare
- Understøtter Alexa og IFTTT, så routeren kan fungere som kernen i “det smarte hjem”
- Band Steering og Airtime Fairness gør netværksforbindelsen mere effektiv
- Link Aggregation gør det muligt at kombinere 2 separate LAN-porte for hastigheder på op til 2Gbps
- Nem opsætning via Bluetooth
- Spektakulært design med kraftfuldt kølesystem
Billigere lillebror
Ud over Archer AX11000 har TP-Link lanceret lillebror AX6000, der, ifølge TP-Link selv, er 2,8 gange hurtigere end de nuværende 802.11ac-routere og leverer hastigheder på op til 1148 Mbps på 2,4GHz-båndet og 4808 Mbps på 5GHz-båndet.
Begge routere leveres med TP-Links egen sikkerhdspakke, TP-Link Home Care, der beskytter private data og sikrer netværket mod uønsket indtrængen. Sikkerhedsdatabasen opdateres automatisk, så netværket løbende er beskyttet mod nye cyber-trusler.
Gaming-routeren Archer AX11000 bliver tilgængelig i butikkerne i maj eller juni, mens AX6000 forventes i handelen allerede i slutningen af marts til en vejledende udsalgspris på 2.599 kroner. Prisen for AX11000 er endnu ikke fastsat.