At gå om bord i Norwegians nyeste fly første gang er lidt af en øjenåbner. Dreamlineren får simpelthen de andre fly til at ligne skrammelkasser. Faktisk er det lidt at sammenligne med at sætte sig ind i en fem år gammel Ford Focus – og så skifte til en spritny Mercedes S-klasse. Man forledes til at tro, at det faktisk nærmest er første gang nogensinde, at passagererne for alvor tages ind i overvejelserne omkring designet af et nyt fly, og det er netop det, Boeing har gjort med deres 787. De har simpelthen lavet rundspørgeundersøgelser og fokusgrupper for at finde ud af, hvordan brugernes drømmefly egentlig ser ud.
Højere til loftet
Boeings tilgang til flydesign har resulteret i det, der for de fleste vil føles som en helt ny oplevelse – når man kommer ind i flyet, finder man meget hurtigt ud af, at dette ikke er et helt normalt fly. Der er meget højere til loftet, og den klaustrofobiske følelse, man ellers kan få er slet ikke til stede her. Bagagehylderne er designet, så de sidder så højt over hovedet på passagererne, at det ikke virker nær så klemt som i ældre fly.
Endelig ordentlig skærm
Underholdningen på maskinen er også opgraderet væsentligt fra de andre maskiner, vi har prøvet. En ting er, at skærmen er større end i de fleste andre fly, den reagerer også væsentligt bedre – det er faktisk som at have en rimeligt fornuftig Android tablet foran sig. Der mangler en smule for at den når iPad kvalitet, men det er meget lidt.
Udbud af film og serier virker varieret hos Norwegian, men er ikke specielt omfangsrigt, så der er relativt få muligheder inden for hver genre. Billedkvaliteten er dog langt over, hvad man normalt må tage til takke med, når man sidder med de ret uhyrlige løsninger, der hidtil har været normen på lange flyveture – det er egentligt befriende endelig at kunne forvise iPad’en til kufferten i forvisning om, at man ikke kommer til at savne den.
Baren er åben – på skærmen!
Der, hvor systemet virkelig skiller sig ud, er faktisk interaktiviteten med flyet. Man kan få rigtigt detaljerede kort, man kan zoome i og dreje ved hjælp af de velkendte pinch og zoom bevægelser på touchskærmen. Det fungerer perfekt, og man kan endda få en cityguide til den by, man er på vej til, så man er klar til at sætte kursen mod en restaurant, når man lander. Med mindre, selvfølgelig, at man i forvejen er blevet mæt af at lege med den interaktive snackbar, der også har fundet vej til skærmen – den giver mulighed for, i ro og mag, at bladre igennem menukortet og vælge, hvad man har lyst til. Ikke mere panik før lukketid, når man vågner og opdager, at man er sulten og ikke har fået et menukort – for derefter at skulle kæmpe sig forbi vognen for at nå tegnebogen, man selvfølgelig har efterladt i bagagehylden. Man bestiller simpelthen, hvad man har lyst til, og så kommer stewardessen med det. Dejligt.
Bedste måde at komme frem
Sammenligner man med ældre fly fra Boing, er 787’eren en ganske fortræffelig maskine at befinde sig i på stort set alle måder. Der er mindre larm, bedre komfort og højere til loftet. Sammenligner man med konkurrenten Airbus’ fly, er 787’eren også bedre end stort set alle modellerne – selv topmodellen A780 når ikke 787’eren til sokkeholderne, når det kommer til komfort, støjniveau eller pladsforhold – på trods af, at det er verdens absolut største fly.
Vores største problem med at have fløjet i Norwegians Boeing 787 er, at alle andre fly nu simpelthen virker lidt sølle i forhold til drømmeflyet.