TeknologiTophistorie

Vi har Nordens bedste bredbånd

Danmark er det land i Norden og Baltikum, hvor flest har adgang til hurtigt bredbånd. 95 procent af danske boliger har mindst 100 Mbit/s.

Danmark er helt i front i forhold til de øvrige lande i Norden og Baltikum, når det drejer sig om være forbundet til den digitale infrastruktur. I 2019 var 94 procent af landets boliger dækket med fastnet-bredbånd med mindst 100 Mbit/s download. Det viser rapporten Telecommunications Markets in the Nordic and Baltic Countries 2019, som netop er blevet offentliggjort.

Det er særligt adgangen til hurtigt bredbånd via enten kabel-tv- eller fibernet, som er årsagen til, at Danmark ligger forrest i feltet, fortæller Energistyrelsen i en pressemeddelelse. Udviklingen ser ud til at fortsætte. Aktuelt har 95 procent af danskerne i 2020 adgang til 100 Mbit/s, fortæller styrelsen.

 

bredbånd

Mange mobilpakker i Danmark

Hvad angår indkøbsvaner, er danskerne blandt de folk i Norden og Baltikum, som i højeste grad efterspørger mobile bredbåndsydelser. Når det kommer til mobilabonnementer med tale og data (mobilpakker) pr. indbygger i 2019, besætter Danmark og Finland førerpladserne sammenlignet med de øvrige lande i Norden og Baltikum. Begge lande har 1,17 abonnementer pr. indbygger. Mobilabonnementer inkluderer salg til både privat og erhverv.

Finnerne er dog i en liga for sig, når det kommer til brug af mobildata og de up- og downloadede i gennemsnit 36,3 GB mobildata pr. måned i 2019. Her er en danskernes gennemsnitlige forbrug af mobildata noget lavere med i gennemsnit 13,2 GB pr. måned.

 

Fakta

De nordiske og baltiske telemyndigheder har i statistikarbejdsgruppen ’Nordic-Baltic working group on statistics and definitions’ udarbejdet den fælles årlige statistik – ’Telecommunication markets in the Nordic and Baltic Countries’. Statistikken sammenligner tal for udviklingen på de nordiske og baltiske telemarkeder bl.a. for bredbånd, mobil- og fastnettelefoni, tv-distribution, de største selskabers markedsandele og omsætnings-/investeringstal. Hele rapporten kan læses her (PDF – åbner i nyt vindue).

Hos Telia kan du lave en hastighedstest på dit bredbånd

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.