StreamingTophistorie

Viaplay og TV 2 snupper Superliga-rettighederne

Forhandlingerne om rettighederne til 3F Superligaen er ovre. Det bliver fra 2024 Viaplay og TV 2, som kan vise landets bedste række.

3F Superliga og fodbold generelt er et af de store parametre, når der skal vælges streamingtjenester i de danske hjem. Rettighederne for perioden 2024 til 2030 har fornyligt været i udbud og nu er forhandlingerne slut. Fremover bliver det Viaplay og TV 2, som kan vise fodbold fra landets fornemmeste række.

Aftalen bliver en 50/50-aftale, hvor begge parter får første- og sjettevalgskampe. Altså bliver de store Superliga-opgør fordelt mere eller mindre lige. Der bliver en fast fordeling mellem Viaplay og TV2 af kamptidspunkterne. Landets andenbedste række, NordicBet Ligaen, fortsætter hos Viaplay, mens DR fortsætter med at dække fodbolden til radioen og kan vise højdepunkter.

 

Læs også: HBO Max og Discovery+ bliver til én samlet tjeneste

Det betyder altså et farvel til Discovery, som indtil nu og en sæson mere har delt rettighederne med Viaplay.

 

Lang aftale skal sikre kvalitet

“Det er fantastisk, at en ny medieaftale nu er på plads. Vi skylder en stor tak til Warner Bros. Discovery, som har været, og stadig er, en rigtig god og innovativ partner. Vi ser frem til at Warner Bros. Discovery leverer endnu en forrygende sæson – som de har gjort hele partnerskabet. Vi glæder os over, at dansk professionel klubfodbolds stærkeste partner gennem tiderne, Viaplay, fortsætter, mens TV 2 efter en længere pause vender tilbage og igen skal sende det bedste fra dansk klubfodbold. Og med DR som fortsat partner, så får dansk fodbold den mest tilgængelige dækning nogensinde. Den 6-årige aftale sikrer fundamentet for klubbernes fortsatte arbejde med at forbedre produktet”, lyder det fra direktør i Superligaen A/S Claus Thomsen.

Det er naturligvis svært at spå om, hvorvidt de to rettighedshavere justerer på deres streamingtilbud inden Superliga-visningen går i gang.

Med udgangspunkt i nuværende priser, så skal du slippe 449,- kroner om måneden hos Viaplay (Total-pakken), mens det hos TV 2 Play hedder 219,- kroner om måneden (Favorit + Sport uden reklamer), hvis der skal være Superliga på programmet.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.