GadgetsTophistorie

Victrola Stream Carbon er pladespilleren til Sonos-folket

Stream Carbon kan forudbestilles og er skabt primært til Sonos-brugerne. Den integrerer trådløst med alle eksisterende højtalere.

Den amerikanske virksomhed Victrola har specialiseret sig i pladeafspillere og vinyltilbehør. Deres seneste produkt er Stream Carbon. En pladespiller lavet primært til Sonos-folket, da den integrerer fuldt ud med Sonos-økosystemet.

Det betyder at den er i stand til at afspille trådløst til enhver Sonos-højtaler i det tilsluttede system. Du kan herefter vælge Stream Carbon som kilde og sende lyden til enten et udvalgt rum eller hele huset. Drejeknappen på pladeafspilleren styrer lydstyrken på de tilsluttede højtalere eller grupper.

 

Stream Carbon er bygget primært af aluminum og karbonfiber. Udover integrationen til Sonos egen app, så kommer den også med sin egen, hvor det er muligt at tilpasse og opsætte selve pladeafspilleren. Eksempelvis hvilken højtaler der som standard skal spille, hvis du bare sætter en plade på uden at gribe til mobilen og indstille det selv.

Læs også: Sonos Sub Mini er endelig lanceret

 

Såfremt man ønsker den tilkoblet andet end Sonos, så er det ligeledes muligt via et godt gammeldags RCA-kabel.

Den kan lige nu forudbestilles på Victrolas website. Lige nu kun hvis man er bosat i USA, men forhåbentlig bevæger den sig over Atlanten og bliver tilgængelig herhjemme også. Prisen bliver 799 dollars eller lige lidt over 6.000 kroner.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.