ElbilerTophistorie

Video: Polestar 2 anmeldelse

Polestar 2 har arvet mange gode egenskaber fra svenske Volvo. Men den har en enkelt fjollet 'feature', der er fulgt med fra fossilbilerne.

Selv om Polestar 2 er en del af Volvo Group, der ejes af kinesiske investorer, så kan den svenske arv mærkes i bilen. Det mener iNPUTs Torben Vognsen, der har kørt rundt i Polestar 2 det sidste stykke tid.

Polestar 2 er en direkte konkurrent til Tesla Model 3. Den Iigger i samme prisklasse og kan nogenlunde det samme. Byggekvalitet og interiør løber fra amerikaneren, men i modsætning til Tesla kan Polestar ‘kun’ oplades med 150 kW.

 

Polestar har også ‘arvet’ en lidt træls ‘feature’ fra benzinbilerne. Mere om det i anmeldelsen, som kan ses længere nede på siden.

Polestar 2 kan forudbestilles herhjemme fra 449.000 kroner. Til den pris får man en 300kW Long Range Dual Motor med 78 kWh batteri (75 kWh netto), en rækkevidde på op til 480 kilometer (WLTP) og en temmelig lang udstyrsliste, da både Pilot og Plus pakkerne vil være inkluderet ved introduktionsstart.

 

I kabinen kan man sidde i el-justerbare veganersæder og nyde lyden fra et Harman Kardon-lydsystem. Der er også indbygget Google Assistant, da Polestar er verdens første bil med Android Automotive-operativsystemet.

Man kan blandt andet betjene klimanlægget eller skrue ned for musikken med stemmen. Den indbyggede bil-version af Google Maps tjekker automatisk bilens batteriniveau, når den planlægger turen. Den justerer ruten derefter og inkluderer de mest bekvemme opladningsmuligheder langs ruten.

Polestar 2 blev lanceret internationalt i 2020 og har generelt fået rigtig god omtale. Den er blandt andet blevet kåret som Årets Bil i både Norge og Schweiz, ligesom den har vundet Golden Steering Wheel i Tyskland.

 

Men ikke mere snik-snak. Lad os give ordet videre til Torben Vognsen:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.