Gadgets

Video: Smugkig på IKEA Symfonisk

Sonos-lyd til IKEA-priser. Sådan lyder den indledende dom efter at iNPUT har lyttet til IKEA Symfonisk højttalerne.

IKEA og Sonos lancerede sit fælles Symfonisk-projekt under designmessen Salone del Mobile i Milano i sidste uge – og iNPUTs Torben Vognsen var tilstede for at få hænderne på – og lægge ører til – de to nye produkter. Se hans første indtryk i videoen herover.

Forklædt som højttaler

Under messen præsenterede IKEA ikke alene en konventionel trådløs højttaler, men også en højttaler der er bygget ind i en bordlampe. Du kan læse mere om produkterne her.

 

Symfonisk-kollektionen består i første omgang af lampen og en højttaler, der kan anvendes som boghylde. Begge produkter kan tilkobles Sonos’ eksisterende sortiment og styres gennem Sonos’ app. Højttaleren kan integreres i indretningen på flere forskellige måder; den kan gemmes væk eller vises frem enten horisontalt eller vertikalt. Med tilkøb af vægbeslag kan den bære 3 kg. Der kan også tilkøbes s-kroge til højttaleren, så den kan ophænges på en stang i køkkenet. 

Prisen for højttaleren bliver 799 kroner, mens lampen kan hentes med hjem for 1.699 kroner. Begge produkter fås i de sædvanlige Sonos-farver sort og hvid. Begge produkter skulle være til salg i IKEAS varehuse den 1. august – de kommer ikke til salg på Sonos’ hjemmeside.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.