TeknologiTophistorie

Vil bygge atomreaktorer på Amager

I et 11.000 kvm stort lokale tæt på Kastrup Lufthavn, gør Copenhagen Atomics klar til at bygge 10 kommercielle atomreaktorer.

Atomkraft er i den grad kommet i vælten igen, som et alternativ til kul og gas. Nu melder virksomheden Copenhagen Atomics sig klar til at bygge og teste 10 kommercielle atomreaktorer på Amager. Det “eneste”, der mangler, er finansiering og 300 ansatte. Det skriver finans.dk.

Faktisk har selskabet, der har eksisteret siden 2015, allerede to prototyper af atomreaktorer i drift i de 10.000 kvm store lokaler, der er placeret tæt ved Kastrup Lufthavn.

 

– Vi må ikke starte reaktoren med rigtige kædereaktioner, men vi kan opvarme saltene med elektricitet og køre alle de test, der er relateret til termisk cykling og korrosion, pumper, varmeoverførsel og så videre, skriver selskabet i en meddelelse. 

Reaktoren er så lille, at den kan transporteres i en container. En enkelt reaktor kan levere 100 megawatt-timer grøn strøm om dagen. En typisk dansk familie med to voksne og to børn forbruger omkring 14 kilowatti-timer om dagen.

 

Reaktoren fra Copenhagen Atomics er en såkaldt thorium-smeltet saltreaktor. I en video, som kan ses herunder, fortæller Thomas Jam Pedersen, at de har opdaget en måde, hvorpå “gammelt” atomaffald kan brændes, så man kan få mere energi ud af den.

Processen nedbringer samtidig halveringstiden på atomaffaldet fra 100.000 år til 300 år, oplyses det.

Copenhagen Atomics støttes p.t. af omkring 400 mindre investorer. Men planen er nu, at iværksætte en større investeringsrunde, der skal rejse godt halvanden milliard kroer til yderligere udvikling af atomreaktorer.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.