I en tid, hvor forbrugere i stigende grad ønsker at støtte lokale produkter og undgå varer fra bestemte lande, trådte den danske app Made O’Meter ind på scenen som en digital detektiv. Med et enkelt klik kunne brugerne scanne produkter og straks få afsløret deres oprindelsesland. Ideen var et boykot af varer fra USA.
Men som i ethvert godt mysterium dukkede der uforudsete komplikationer op. På trods af appens noble intentioner om at fremme gennemsigtighed i forbrugernes valg, har udviklerne bag Made O’Meter besluttet at trykke på pauseknappen og midlertidigt lukke appen ned.
AI-teknologiens begrænsninger har skabt forvirring
Ifølge en officiel udmelding fra Made O’Meter har appen i nogle tilfælde givet misvisende oplysninger om varers oprindelse. Problemet opstår særligt, når produkter både er produceret og ejet inden for EU, men alligevel bliver markeret som amerikanske af AI’en.
For et produkt, der er dansk produceret af et tysk firma, kan det for eksempel betyde, at AI’en fejlagtigt identificerer oprindelsen som noget helt tredje. Og eftersom hele eksistensgrundlaget for Made O’Meter er korrekt og troværdig information, har teamet bag truffet en beslutning: at sætte appen på pause for at rette op på fejlen.
En smule ironisk er det også, at app’en benytter den amerikanske ChatGPT som grundlag. Samt at det er denne, der er årsag til nedlukningen.
En pause, men ikke et farvel
Brugere, der har været flittige til at scanne deres indkøb, må altså væbne sig med tålmodighed, mens Made O’Meter finpudser sin AI og sikrer overholdelse af lovgivningen. Holdet bag beklager den midlertidige nedlukning, men understreger, at de arbejder hårdt på at vende stærkere tilbage.
Så indtil videre må vi tilbage til den gode, gamle metode: at knibe øjnene sammen og forsøge at tyde de små bogstaver på bagsiden af emballagen.