Konkurrence

AFSLUTTET – Vind: En original uåbnet iPod Shuffle

I dag er det præcis 17 år siden Steve Jobs præsenterede den første iPod og ændrede Apples fremtid. Her kan du vinde en iPod Shuffle.

Den 23. oktober 2001 er en historisk dag for Apple. Det var nemlig dagen, hvor Steve Jobs med ordene “tusind sange i din lomme”, præsenterede den allerførste iPod. Musikafspilleren var Apples første store succes. Det var ikke den første mp3-afspiller, men det var den ubetinget bedste – og var det lige indtil den blev udkonkurreret af Apples egen iPhone og streamingtjenester. Set i bakspejlet var det iPod’en der lagde grundstenen til det Apple vi kender i dag – verdens mest værdifulde virksomhed.

Vind en iPod Shuffle

I dagens anledning har vi rodet rundt i kælderen og fundet et mint eksemplar af 2009-modellen af iPod Shuffle, der aldrig har været ud af indpakningen. Der er tale om en grønne iPod Shuffle med 4 gigabyte lagerplads og betjening direkte på de medfølgende hvide hovedtelefoner. Den blev lanceret i september 2009. Man kan næppe kalde den banebrydende, men den historiske værdi er ubetalelig – og den kan blive din.

 

Denne fine – uåbnede – iPod Shuffle kan blive din.

Det eneste, du skal gøre, er at klikke dig videre til vores Facebook-side, finde opslaget og fortælle os, hvornår du fik dit første Apple-produkt og hvad det var.

Bemærk at præmien ikke kan byttes til kontanter og leveres som den er. Da den ikke er åbnet, kender vi ikke til afspillerens tilstand, så kom ikke efter os, hvis du får en mandagsmodel. Ansatte hos iNPUT og samarbejdspartnere kan ikke deltage i konkurrencen. Vi trækker lod blandt deltagerne fredag den 26. oktober klokken 12.00 og vinderen annonceres på Facebook-siden.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.