TeknologiTophistorie

Volkswagen bygger Power Center til energilagring

Brugte elbilbatterier skal levere lige så meget energi som et gaskraftværk. Det såkaldte Power Center bygges i Nordtyskland.

Volkswagen Gruppen vil opbevare grøn strøm i såkaldte Power Center-konstruktioner, der skal drives at brugte elbilbatterier. Det første system bygges i det nordlige Tyskland, det åber allerede næste år og vil kunne levere lige så meget strøm som et gaskraftværk. Det fortæller mediet WirtschaftsWoche.

Planerne blev introduceret sidste år, men er nu trådt ind i den konkrete implementeringsfase. Inden for fem til syv uger tages det første spadestik og konstruktionen vil være har til brug i begyndelsen af næste år.

 

Det nye Power Center skal fungere som en buffer for vind- og solenergi og dermed være med til at stabilisere elnettet.

Systemet vil blive drevet af VW ladenetværksafdelingen Elli. Kapaciteten vil i første omgang være på 700 megawatt-timer men kan senere udvides til en gigawatt-time, siger teknologichef Thomas Schmall.

 

Senere vil der blive bygget flere systemer rundt om i Tyskland. VW antager, at behovet for sådanne batteriopbevaringssystemer i Tyskland vil blive tidoblet i de kommende år.

Schmall fortæller til mediet, at der vil blive brugt nye batterier til dette første Power Center. Af den simple årsag, at der endnu ikke findes nok brugte elbilbatterier til formålet. “De begynder først at komme til os nu,” siger han. I fremtiden er målet specifikt at bruge kasserede elbilbatterier i Power Centrene, før de genbruges i tredje trin. Eventuelt ved nedbrydning og genbrug af materialerne.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.