Elbiler

Volkswagen e-up i ny udgave kan forudbestilles i Holland

Den nye Volkswagen e-up kan køre op til 250 km på en opladning og har hurtigopladning.

Af uforklarlige grunde er den nye Volkswagen e-up allerede nu dukket op så man kan forudbestille den på Volkswagens hollandske hjemmeside – det er dog det eneste sted indtil videre, men vi kommer formentlig også til at se den på den danske VW side ganske snart. Med den hollandske hjemmesides lancering af den nye e-up er der også afsløret en del nye detaljer om den nye version, der kommer på gaden i starten af næste år.

Meget længere rækkevidde

Den vigtigste forbedring er, at den nye e-up kan køre 250km på en opladning. Det er en del mere end den nuværende, der i bedste fald kan nå ca. 133 km på en opladning. Der er også blevet plads til hurtigopladning – omend sitet ikke har en decideret hastighed i Kw. Dog siges det, at bilen via hurtigladning kan nå 80% på en time – på fire timer med en almindelig oplader.

 

Støder til andre familiemedlemmer

Den nye Volkswagen e-up er formentlig “bare” Volkswagens udgave af samme bil som vi tidligere har skrevet om; Citigo-e iV fra Skoda, der ventes på gaden ca. samtidig som e-up – og med ca. samme specifikationer. Derudover har VW familien også en kommende Seat Mii Electric på vej, der også kommer i 2020.

Volkswagen er endelig igang

Det har taget sin tid rigtigt at komme ind i kampen om elbilmarkedet for den store tyske producent, der indtil videre mest har haft halvforkølede elektriske versioner af deres Golf og up’en. Men med en rækkevidde på deres billigste elbil på 250km og en her række nye biler på vej – især den spændende ID3 – ser det ud til, at Volkswagen nu satser helhjertet på en elektrisk fremtid.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.