ElbilerTophistorie

Volkswagen fyrer designchefen

Angiveligt skulle designet på ID. Life være årsag til at Volkswagen fyrer designchefen Jozef Kaban. Han afløses af Bentley-designer.

Der er delte meninger om designet på de seneste Volkswagen-modeller. Og det er ikke bare i offentligheden, men også på direktionsgangen, viser det sig. Volkswagen fyrer designchefen Jozef Kaban, der har været hos VW af flere omgange. Senest siden 2020.

Afløseren bliver Andreas Mindt, der p.t. står for designafdelingen hos Bentley. Skiftet sker formelt den 1. februar, fortæller Automobilwoche.

 

Mediet fortæller videre, at der i et stykke tid har været murren på direktionsgangen over Jozef Kabans designvalg. Det skulle dog være det foreslåede design på Volkswagen kommende mini-elbil, ID. Life, der fik bægeret til at flyde over. ID. Life er Volkswagens “200.000-kroners-elbil” med planlagt lancering i 2026.

Nu får Andreas Mindt altså til opgave at gøre modellen mere interessant.

 

50-årige Jozef Kaban har tidligere været tilknyttet både Skoda, BMW, Rolls-Royce og Bugatti.

Afløseren Andreas Mindt er ikke ny i faget. Inden han tog design-tøjlerne hos Bentley var han ansat hos VAG i 25 år. De seneste seks år hos Audi, hvor han stod for designet af bl.a. Q8 og e-tron elbilen.

Så sent som i juli sidste år sagde Volkswagen også farvel til topchefen Herbert Diess, der om nogen var manden bag Volkswagens elektriske omstilling.

 

Kilde
Automobilwoche

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.