ElbilerTophistorie

Volkswagen ID.3 scorer topkarakter i Euro NCAP

Euro NCAP-testen giver fem stjerner til Volkswagen ID.3. Det er tredje gang at Volkswagen løber med fem stjerner i den vigtige test.

Volkswagen glæder sig i disse dage over de fem stjerner, den nye Volkswagen ID.3 har fået i Euro NCAP’s sikkerhedstest. Bilen opnåede gode karakterer i samtlige testkategorier – beskyttelse af voksne passagerer, børn og ubeskyttede trafikanter samt assistentsystemer.

– Det er en stor sejr for hele vores ID.-team. Et højt sikkerhedsniveau i vores biler har altid været meget vigtigt for os, og derfor har det været en del af MEB-konceptet lige fra start. Det beviser ID.3 på imponerende vis med sine 5 stjerner, siger Dr. Frank Welsch, som er Volkswagen-mærkets øverste udviklingschef.

 

Tidligere har også den nye Golf og T-Cross opnået topkarakter i Euro NCAP-testen, der siden 1997 har været målestok for sikkerhedsniveauet i nye biler.

Bedømmelsen af passagerbeskyttelsen for voksne er blandt andet baseret på tests med frontal- og sidekollisioner samt piskesmældsskader. Her har Volkswagen ID.3 opnået en beskyttelsesgrad på 87 procent for fører og passagerer. For børn har bilen opnået en beskyttelsesgrad på 89 procent.

 

For første gang hos Volkswagener der i ID.3 også monteret en såkaldt centerairbag ved de forreste siddepladser. Den forhindrer for eksempel ved sidekollisioner, at førerens og forsædepassagerens hoveder rammer hinanden.

Ud over beskyttelsen af passagerer i biler tester Euro NCAP også, hvor godt automatiske nødbremsesystemer (AEB) kan beskytte ubeskyttede trafikanter – fodgængere og cyklister – i tilfælde af en forestående kollision. Derudover lægger Euro NCAP vægt på de øvrige standardmonterede assistentsystemer. ID.3 har i alle udstyrsvarianter vognbaneassistenten ”Lane Assist”, nødbremseassistenten “Front Assist” og en adaptiv fartpilot med forudseende hastighedsgenkendelse med ombord som standard.

Video med testene.

Den testede variant er i øvrigt Volkswagen ID.3 Pro, som har alle tilgængelige sikkerhedssteknologier ombord; deriblandt Travel Assist, Blind Spot-sensor og Emergency Assist. Ovenfor en video med testene – alle data er også offentligt tilgængelige på euroncap.com.

 

Volkswagen ID.3 kom ud til de første kunder i september måned og den er netop kommet i finale-feltet til kåringen af Årets Bil 2021 i Danmark.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.