ElbilerTophistorie

Volkswagen ID.4 bliver den første elektriske GT-model

De legendariske Volkswagen GT-modeller føres videre i den elektriske verden – Volkswagen ID.4 GTX bliver den første.

Først var der GTI, så kom GTE og nu fører tyskerne GT-modellerne ind i den elektriske verden med Volkswagen ID.4 GTX. Ligesom GTI og GTE står den nye GTX-betegnelse for et selvstændigt produkt, der lader Volkswagens elektriske modeloffensiv med sport og performance. Premieren på ID.4 GTX foregår den 28. april.

– Bogstaverne GT har i lang tid stået for køreglæde. Nu bygger bogstavet X bro til fremtidens mobilitet. Bæredygtighed og sportslighed udelukker ikke hinanden, men supplerer hinanden på en intelligent måde, siger Klaus Zellmer, bestyrelsesmedlem i Volkswagen med ansvar for marketing og salg.

 

GTX-modeller bliver designet til at imponere i både design og performance fortæller Volkswagen. En ekstra elmotor integreret i forakslen introducerer firehjulstræk i ID.-familien og skal sørge for maksimal effektivitet. Den ekstra motor kobles på millisekunder til, når høj motorydelse og vejgreb er påkrævet. I den nye Traction-køreprofil er det endda permanent aktiveret.

Udover dette skal detaljer som speciel lyssignatur og sportslige designdetaljer være med til at understrege GTX-modellernes høje ydelse og dynamiske køreoplevelse. GTX-betegnelsen vil fremover være at finde på nye sportslige varianter i Europa.

 

ID.4 GTX
Volkswagen teaser den kommende ID.4 GTX.

GTI er en forkortelse for Gran Turismo Injektion og er normalt en modelbetegnelse for biler med særlig sportslig karakter og benzinindsprøjtningsmotor. Den første var Golf GTI fra 1976. E’et i GTE står i øvrigt for elektrisk og betegnelsen er blevet brugt på hybridmodeller.

iNPUT kører i disse dage rundt i netop Volkswagen ID.4 og vi bør snart være klar med en anmeldelse af bilen, der er efterfølger til ID.3 og Volkswagens anden hel-elektriske bil.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.