Hver fjerde bil, der blev solgt herhjemme i april måned, var enten en ren elbil eller en plugin-hybrid. Men det var bare omkring et tusinde af dem, der kører på ren el. De resterende er plugin-hybrider. Af de rene elbiler er Volkswagen ID.4 den mest solgte med 252 styk. Andenpladsen på månedens liste går også til Volkswagen, nemlig ID.3’eren.
Af nye elbiler på listen er Mercedes-Benz EQA, Opel Mokka og Peugeot 208.
– Udbredelsen af opladelige biler går hurtigere end forventet. Hvis stigningstakterne fortsætter i samme tempo, stiller det for alvor krav til, at vi hurtigt får udbygget lade netværket i hele Danmark, siger Mads Rørvig, der er administerende direktør for de danske bilimportører.
I alt blev der solgt 15.526 personbiler i april måned; heraf var de cirka 1.000 rene elbiler og 2.800 plugin-hybrider. Det kommer i forlængelse af, at hybriderne havde deres bedste måned nogensinde i marts måned , hvor 4.705 nye plugin’er fik plader på.
Plugin-hybridernes popularitet kan vise sig at blive et problem på sigt. EU har nemlig for nyligt meldt ud , at plugin-hybriderne efter 2025 ikke længere vil anses som værende grønne biler – og det vil altså gå ud over regeringens målsætning om 775.000 grønne biler på de danske veje.
Her er månedens top 10:
Top 10 elbiler, april måned # Marts Model Solgte 1 2 Volkswagen ID.4 252 2 4 Volkswagen ID.3 138 3 5 Hyundai Kona 97 4 3 Kia Niro 63 5 9 Fiat 500 47 6 7 Seat Mii 43 7 NY Mercedes-Benz EQA 42 8 NY Opel Mokka 39 9 10 Mercedes-Benz EQC 33 10 NY Peugeot 208 32
(Kilde: De Danske Bilimportører ) Top 10-listerne er naturligvis øjebliksbilleder. At Tesla ikke er med på Top 10 i denne måned skyldes ene og alene, at amerikanerne leverer biler i “klumper”. Vil du have et mere tydeligt overblik over, hvilke elbiler der sælger bedst herhjemme, kan du finde aggregerede tal for salget over hele året på vores Elbiler Zeigeist .
Top 10 plugin-hybrider, april måned # Marts Model Solgte 1 1 Ford Kuga 630 2 2 Peugeot 3008 187 3 3 Toyota RAV4 179 4 6 MG EHS 159 5 10 Skoda Octavia 106 6 NY Opel Grandland X 100 7 8 Kia Niro 95 8 NY Seat Leon 91 9 7 Volvo XC40 90 10 4 Citroën C5 Aircross 88
(Kilde: De Danske Bilimportører)