ElbilerTophistorie

Volkswagen ID.5 GTX får premiere til september

Volkswagen ID.5 GTX vil få verdenspremiere som en næsten produktionsklar konceptbil på München Motor Show den 7. september.

“Elegant som en coupé, stærk som en SUV og helt elektrisk”. Sådan beskriver Volkswagen sin nye ID.5 GTX, der vises frem for verden under München Motor Show den 7. september. Det er den første elektriske SUV med coupé-karrosseri fra Volkswagen-mærket. Den får firehjulstræk, to elmotorer og en rækkevidde på op til 497 kilometer.

ID.5 GTX er den tredje model i den elektriske ID-familie. Modellen er enddog meget nært beslægtet med ID.4 SUV’en, men har dog et noget mere sportsligt udseende. Faktisk hed den ID.4 coupé under udviklingen, men skiftede så navn til ID.5 i stedet.

 

Den kommer ud til forhandlerne i starten af 2022, lover Volkswagen. Ligesom ID.3 vil ID.5 GTX kun komme på markedet i Europa.

Tyskerne deler naturligvis ikke mange informationer om bilen endnu, men fortæller dog, at batteripakken bliver på 77 kWh, hvilket rækker til en forventet rækkevidde på 497 kilometer (WLTP). Rygterne siger, at ID.5 vil kunne lades med op til 150 kW ved hurtigladere – ID.4 kan maksimalt oplades med op til 125 kW.

 

Forkortelsen GTX er de elektriske VW’ers pendant til GTI, GTD og GTE-modellerne. Altså den sportslige modellinje. Volkswagen ID.5 GTX efterfølger ID.4 GTX, der kom på vejene tidligere i år.

Her er et par camo-billeder, som Volkwagen har frigivet af bilen inden premieren (tryk for at forstørre):

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.