ElbilerTophistorie

Volkswagen licenserer solid-state teknologi

Volkswagen-selskabet PowerCo og amerikanske QuantumScape melder nu ud, at de sammen vil sætte solid-state i serieproduktion.

I januar måned kunne Volkswagen-koncernen og dets batteriselskab PowerCo oplyse, at solid-state batteriteknologi fra den amerikanske batteriproducent QuantumSpace havde overgået forventningerne. Nu har parterne meddelt, at Volkswagen-gruppen har valgt at licensere teknologien.

Ifølge aftalen får PowerCo lov til at fremstille batterier svarende til en kapacitet på 40 GWh ved hjælp af QuantumScapes teknologi. På et senere tidspunkt kan kapaciteten udvides til 80 GWh, hvilket rækker til omkring en million batterier årligt.

 

– Vi ønsker at redefinere fremtiden for batteriteknologi og give vores kunder de mest holdbare og banebrydende battericeller. Vi har samarbejdet og testet QuantumScape prototypeceller i flere år nu, og vi ser frem til at tage denne fremtidige teknologi i serieproduktion, siger Frank Blome, CEO for PowerCo.

I en fælles pressemeddelelse fortæller de to virksomheder, at de er klar til omsætte produktionen af solid-state teknologien fra QuantumScape til industriel skala. PowerCo vil bidrage med ekspertise, ressourcer og produktionskapacitet for at muliggøre overgangen til produktion.

 

Hverken QuantumScape eller PowerCo sætter nogen form for tidsangivelse på, hvornår vi kan forvente at se solid-state teknologien i koncernens biler, men det kommer til at tage adskillige år. Realistisk skal vi nok hen mod 2030 – eller senere – førend vi begynder at se de første biler med solid-state batterier på vejene.

Volkswagen har gennem PowerCo i nogen tid udviklet på ​​deres Unified Cell-teknologi. En celle-teknologi, der skal fungere på tværs af koncernens bilmærker. Den celle er også kompatibel med QuantumScapes teknologi.

Læs også: VW gennemfører positiv test af solid-state batterier.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.