ElbilerTophistorie

Volkswagen lover kortere leveringstider

Kortere leveringstider og flere ID-elbiler til Danmark fremover, lover Volkswagen.

COVID-19-restriktioner, en verdensomspændende mangel på mikrochips og en krig i Ukraine, der ramte leverancerne af ledningsnet, har udfordret bilbranchen massivt. Ligesom de øvrige bilproducenter har Volkswagen været ramt af absurd lange leveringstider på nye elbiler i første halvår af 2022.

Men nu lysner det i horisonten. Tyskerne lover nemlig flere ID-biler til Danmark og dermed kortere leveringstider.

 

– Leveringstiderne på vores elektriske ID.-modeller har været op på 12-14 måneder. Nu arbejder vi med leveringstider på 3-5 måneder for modeller som den populære ID.4 og den nye ID.5. Vi kan allerede nu se, at der er begyndt at komme flere biler til landet, siger Michael Ebeling, der er direktør for Volkswagen personbiler.

Den forbedrede situation skyldes, ifølge Volkswagen, først og fremmest en stabilisering i forsyningerne af mikrochip og ledningsnet samt ændrede prioriteringer i forhold til modelprogram og produktion. Det har givet Volkswagen mulighed for at øge produktionen af ID.4, der hidtil kun har været produceret på fabrikken i Zwickau. Men i maj måned påbegyndte Volkswagen også produktion af ID.4 på Emden-fabrikken.

 

I årets første halvår er der blevet indregistreret 1.243 elektriske Volkswagen-modeller i Danmark. Til sammenligning blev der i første halvår sidste år indregistreret 1.931 elektriske tyskere og hele 3.226 i andet halvår. Dermed var næsten hver femte nye elbil herhjemme i andet halvår 2021 en Volkswagen.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.