ElbilerTophistorie

Volkswagen melder udsolgt for i år

Dårligt nyt, hvis du håber at køre på efterårsferie i en elektrisk Volkswagen. Tyskerne melder alt udsolgt af elbiler resten af året.

Volkswagen-bossen Herbert Diess siger i et interview med Financial Times, at selskabet “dybest set er udsolgt på elektriske køretøjer i Europa og i USA” resten af året. Det betyder grundlæggende, at man må vente indtil næste år, hvis man vil have en elbil fra VW. Men ikke bare VW, også Audi, Skoda og Porsche er ramt.

Årsagen er både chipmangel og produktionsproblemer i kølvandet på flere Covid-nedlukninger i Kina.

 

Ifølge Financial Times har Volkswagen solgt knapt 100.000 elbiler i årets første kvartal. Tesla har, ifølge sit seneste regnskab, solgt omkring 310.000 elbiler i samme tidsrum.

Sidste år var Volkswagen ID.4 den bedst sælgende elbil herhjemme, men i år ligger den og rager i bunden af top ti. Sandsynligvis fordi Volkswagen ikke kan levere.

 

VW er ikke alene om at have vanskeligheder med at følge med efterspørgslen på elbiler. Næsten alle bilproducenter har været nødt til at standse eller pause produktionen på grund af mangel på chips. Nogle har endda tyet til at fjerne funktioner fra deres køretøjer bare for at få dem væk fra samlebåndet.

Ifølge artiklen forventer Volkswagen at ordrebeholdningen bliver ved med at vokse. Der er i øjeblikket masser af kunder, der venter på at få deres ID-biler – og den liste fortsætter altså med at vokse resten af året.

Inden for kort tid vil kommer Volkswagens tredje elbils-model, ID.5, til Danmark. iNPUT er snart klar med en video, da vi har været i Østrig for at prøvekøre bilen.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.