ElbilerTophistorie

Volkswagen vil bygge sine egne elbilsbatterier

Volkwagen har åbnet et topmoderne laboratoriecenter for battericeller. Fra 2025 vil produktionen af Volkswagens egen battericelle starte op.

Volkswagen åbner i disse dage et af Europas mest moderne laboratorier til battericelleforskning og -udvikling i den tyske by Salzgitter. Fra 2025 vil produktionen af Volkswagens egen battericelle starte op på fabrikken.

– Med åbningen af laboratorierne har vi nået den næste strategiske milepæl. Nu går vi videre for fuld styrke med forberedelserne til vores egen battericelleproduktion, siger Thomas Schmall, som er den øverste tekniske chef hos Volkswagen AG og administrerende direktør for Volkswagen Group Components.

 

Volkswagen koncernen har planer om i samarbejde med forskellige partnere at drive seks battericellefabrikker i Europa i 2030 med en produktionskapacitet på 240 GWh. Det forventes, at der vil blive produceret battericeller med en årlig kapacitet på 40 GWh i Salzgitter. Koncernens nye egenproducerede battericelle forventes at skabe synergier og reducere batteriomkostningerne med op til 50 procent.

De nye laboratorier vil give mulighed for omfattende testprogrammer med op til 200 forskellige analysemetoder samt udvikling af nye sammensætninger af materialer og kemiske stoffer på et areal, der i begyndelsen er på 2.500 kvadratmeter. 

 

– Fremover vil innovationer inden for nutidens og fremtidens battericeller komme fra Salzgitter. Udstyret gør de nye laboratorier til nogle af de mest moderne faciliteter til battericelleforskning i Europa, forklarer Frank Blome, som er Head of the Battery Cell and Battery System Business Unit.

Blandt andet har laboratoriet et højautomatiseret testområde, hvor battericellerne testes for deres effekt og tegn på aldring under hurtig opladning og afladning. Testen omfatter battericeller, som kan oplades fra 5 til 80 procent batterieffekt på 12 minutter.

– Her fremmes en af de vigtigste fremtidige teknologier for Volkswagen koncernen. Alt det, der foregår på Center of Excellence Battery Cell, har til formål at sikre elbiler til alle koncernens mærker med størst mulig rækkevidde, opladningseffekt, bæredygtighed og sikkerhed, forklarer Frank Blome.

 

I marts 2020 meldte Volkswagen ud, at mindre kobolt og mere nikkel i batterierne er vejen mod billigere batterier til elbilerne og fortalte samtidig, at målet er at bryde 100-dollars-grænsen inden 2025.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.