Elbiler

VW gør klar til at præsentere helt ny ID-model næste måned

Volkswagen har udgivet et billede af en helt ny elektrisk sedan, baseret på ID-platformen. Bilen bliver vist frem i næste måned.

Tyske VW har udsendt et billede af et helt nyt elektrisk ID-koncept, der skal afsløres i næste måned. Bilen er en sedan-model og den femte ID-model vi ser, efter lanceringen af golf-afløseren ID.3, SUV’en ID.4 og de to koncepter ID Crozz og ID Buzz.

Hidtil har VW koncentreret sig om Europa – ikke mindst fordi der efter nytår træder nye EU-regler i kraft, der giver bøder for CO2-udledning fra biler. Men nyhedssitet Electrek spekulerer i, at denne nye ID-model også vil blive sendt ud på det amerikanske marked.

 

Konceptet skal vises frem under udstillingen Building an Electric Future på Petersen Automotive Museum i Los Angeles den 19. november. Klaus Bischoff, der er direktør for Volkswagen Design følger billedet op med følgende udtalelse:

Building an Electric Future giver et kig bag kulisserne, hvor den nye tidsalder for elektrisk og autonom mobilitet sker. Udstillingen viser forskellige perspektiver set fra både designeren, producenten og forbrugerens synspunkter. Der er ingen bedre mulighed for at starte denne fantastiske udstilling end med verdenspremieren for vores nyeste medlem af ID. familien.

 

Her er billedet, som VW har sendt ud, i al sin herlighed:

VW

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.