ElbilerTophistorie

VW og Renault i muligt samarbejde om elektrisk minibil

De kommende Volkswagen ID.1 og Renault Twingo E-Tech kan meget dele platform. Renault bekræfter diskussioner med tyskerne.

Renault er i “gode diskussioner” med Volkswagen om at samarbejde om en elektrisk minibil. Det bekræfter Renault-chefen, Luca de Meo, på biludstillingen i Genève. Han sagde også, at han talte med andre potentielle partnere – uden dog at nævne dem ved navn.

I november fortalte franskmændene, at de sigter efter at præsentere en elektrisk udgave af Twingo E-Tech til under 20.000 euro (160.000 kroner) allerede i 2026. Tanken er, at det er Twingoes platform, der skal deles med Volkswagen.

 

Det drejer sig om en forkortet udgave af AmpR Small-arkitekturen, som den netop præsenterede Renault 5 er bygget på. For at reducere omkostningerne kunne Twingo bruge billigere lithiumjernfosfat (LFP) batterier, sagde de Meo også.

Selv om han nu sætter navn på Volkswagen er det langt fra sikkert, der kommer noget ud af diskussionerne. Men partner eller ej, vil Renault gå videre med produktet.

 

Volkswagen præsentere sidste år deres ID. 2all koncept, der skal munde ud i en 25.000 euros elbil i Polo-størrelse. Der er også snak om en endnu billligere ID.1, der skal være den elektriske arvtager til Up’en. Det kunne være denne model, VW og Renault vil samarbejde om.

Europæiske bilproducenter har i disse måneder travlt med at bygge små, billige elbiler, der skal kunne konkurrere mod de billige kinesiske elbiler.

Stellantis har for nyligt præsenteret Citroën ë-C3, der vil kunne fås i udgaver til både under 25.000 euro og – på sigt – til under 20.000 euro.

 

Renault sigter mod at reducere omkostningerne for den nye elektriske Twingo med op til 40 procent sammenlignet med nuværende generations elbiler gennem en kombination af delereduktion, kortere fremstillingstider, hastighed til markedet og billigere batterikemi.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.