Volkswagen har udvidet ID.7 modelprogrammet betydeligt, med introduktionen af ID.7 Pro S og GTX Max-udgaver af både ID.7 Pro og deres Tourer-stationcar. Førstnævnte får en rækkevidde på over 700 kilometer og priserne starter ved 451.995 kroner.
Hidtil har ID.7 kun været tilbudt i Pro-versionen med 77 kWh-batteri og en rækkevidde op til 615 WLTP-kilometer. I den nye ID.7 Pro S er batteriet vokset til 86 kWh og rækkevidden til 705 kilometer. Ladeeffekten er også steget til 200 kW på DC-ladere, så batteriet kan lades fra 10 til 80 procent på 26 minutter.
Motoren i Pro S-udgaven er den samme, som i Pro, nemlig den nye(ste) model, der kan levere 286 heste og et moment på 545 Newton-meter.
ID.7 Pro Pro S GTX Max Batteri 77 kWh 86 kWh 86 kWh Rækkevidde 615 km 705 km 587 km Motor 286 hk 286 hk 340 hk Ladeeffekt (AC/DC) 11 / 175 kW 11 / 200 kW 11 / 200 kW Pris 431.995 kr. 451.995 kr. 571.995 kr.
Priser hentet 30. maj 2024. Ud over disse fås også Style-udstyrsvarianterne. Også stationcar-udgaven Tourer kan nu bestilles i Pro S-varianten med det større batteri. Det giver den en rækkevidde på op til 686 WLTP-kilometer. Her starter priserne ved 466.995 kroner.
ID.7 Tourer Pro Pro S GTX Max Batteri 77 kWh 86 kWh 86 kWh Rækkevidde 602 km 686 km 576 km Motor 286 hk 286 hk 340 hk Ladeeffekt (AC/DC) 11 / 175 kW 11 / 200 kW 11 / 200 kW Pris 446.995 kr. 466.995 kr. 586.995 kr.
Priser hentet 30. maj 2024. Ud over disse fås også Style-udstyrsvarianterne. Topmodellen GTX Max har to elmotorer og 4MOTION-firehjulstræk. En 109 hk asynkron elmotor trækker på forakslen, mens en 286 hk permanent magnet synkronelmotor trækker på bagakslen, og sammen leverer de to elmotorer en systemydelse på 340 heste.
Angående bilens praktiske egenskaber, er den tilladte anhængervægt løftet fra 1.200 kg i en ID.7 Pro til 1.400 kg i en ID.7 GTX.
Video med vores første indtryk af Volkswagen ID.7.