Elbiler

VW satser stort på elbiler med 16 nye fabrikker

Tyskerne har præsenteret den nye MEB-platform, der skal danne basis for de nye Volkswagen ID-elbiler.

Tyske Volkswagen tror på en elektrisk fremtid. Efter at have præsenteret sin MEB-platform til sin Volkswagen ID-serie af elbiler i sidste uge, fortæller tyskerne nu, at de investerer i 16 nye fabrikker, der forventes at producere ti millioner elbiler inden for de næste år. Tidsfristen er 2022 og der kommer fabrikker i både Europa, USA og Kina, skriver Cleantechnica.

Volkswagen ID i 2019

Platformen som VW’s elektriske biler skal baseres på hedder MEB og blev præsenteret i sidste uge. Den første model – en 5-dørs sedan i samme klasse som en Golf – ventes på markedet allerede til næste år. Også prismæssigt vil den kunne sammenlignes med en Golf, fortæller VW. Denne første model vil blive produceret ved byen Chemnitz i Tyskland, hvor VW har ombygget en fabrik til at producere elektriske biler.

 

Volkswagen ID
Volkswagen ID Buzz, en unavngiven 5-dørs sedan i Golf-klassen og ID Crozz.

Ud over sedan-modellen, har VW meldt ud, at der kommer en elektrisk udgave af det klassiske “rugbrød” med navnet ID Buzz, samt en en SUV der går under navnet ID Crozz. De to sidstnævnte forventes produceret på en helt ny fabrik i USA. Ud over fabrikken i Tyskland, vil VW bygge 15 nye fabrikker, hvoraf de to kommer til at ligge i Kina, en enkelt i USA og resten i Europa.

Det nyudviklede modulære chassis, kaldet MEB, der skal være basis for VW’s elbiler.

MEB-platformen rummer en e-motor, der er blevet integreret i den bagerste aksel og et batteri, der er placeret langs bilens gulv. ID-bilernes aktionsradius kommer til at ligge på mellem 330 og 550 kilometer på en enkelt opladning. Et hurtigladersystem med 125 kWh vil gøre det muligt at lade batteriet 80 procent op på bare 30 minutter.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.