ElbilerTophistorie

Waze får visning af ladestationer

Den Google-ejede navigation fra Waze, får nu understøttelse for visning af ladepunkter, så det bliver lettere at planlægge dine ture i elbil.

Er man Waze-bruger, og samtidig har en elbil, så bliver ruteplanlægningen markant lettere. Den Google-ejede navigation, der baserer sig primært på brugerdata, får nemlig visning af ladestationer og deres data inden længe.

Waze præsenterede nyheden på deres blog forleden, hvor de også har delt nedenstående skærmbilleder af funktionen. Ladestationerne vil blive vist både undervejs og ved planlægning af ruter. Stationerne kan søges efter og navigeres direkte til, ligesom der kan tilføjes et stop, ved at klikke på den nye ‘EV’-knap i app’en.

 

Data i Waze er primært baseret på indberetninger fra brugere, hvilket også bliver muligt med ladestandere. Tilføjes der nye stiktyper eller flere ladepunkter på en station, så forventes det derfor at den data lynhurtigt vil blive indberettet og derved tilgængeligt for andre brugere.

Storebror Google Maps har haft lignende funktionalitet i knap et år, hvor ladestationer ligeledes er synlige. Fornyligt er den app også begyndt at vise elbilister den mest strømbesparende rute.

 

Waze oplyser i deres udmelding, at funktionen ruller ud over de næste par uger.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.