Så er det officielt: Microsoft har udmeldt lanceringsdatoen for Windows 11, hvilket er den 5. oktober.
Microsoft meddelte dette på Windows Blog, hvor det fremgår, at udrulningen af Windows 11 begynder den 5. oktober for kvalificerede Windows 10-computere.
Udrulningen kommer dog ikke til at ske fra den ene dag til den anden, men gradvist over flere måneder. Microsofts gradvise udrulning betyder, at de forventer: “all eligible devices to be offered the free upgrade to Windows 11 by mid-2022.” Der går altså lang tid før, alle har fået tilbudt en gratis opgradering til Windows 11.
Fra den 5. oktober starter salget også af computere med Windows 11 forudinstalleret.
Microsofts nye styresystem kan godt installeres på ældre ikke-understøttede systemer, men her advarer Microsoft, at man muligvis ikke vil modtage alle sikkerhedsopdateringer. Læs mere om dette her: Microsoft truer med at tilbageholde Windows 11-opdateringer på ældre processorer.
Ingen Android apps ved lanceringen
En af de meget ventede features, Android Apps i Windows Store, ser desværre ikke ud til at være klar når Windows 11 lanceres i oktober. Præcis hvornår funktionen lanceres, nævner Microsoft ikke, men et såkaldt “preview” vil være klaar til Windows Insiders i løbet af de kommende måneder.
Læs også: Sonys nye PS5-model er lettere – er der en bagside?