Microsofts brugere får snart en virtuel intelligent personlig assistent. Assistenten kaldes en copilot og er drevet kunstig intelligens (AI). Den kan hjælpe med at løse en lang række komplekse opgaver såsom at skrive et dokument, lave en præsentation, opsummere et møde eller booke en rejse med familien.
Den første version af copilot vil blive udrullet gratis i den næste opdatering af Windows 11 den 26. september – og på tværs af søgemaskinen Bing, internetbrowseren Edge og Microsoft 365 Copilot senere dette efterår.
Tanken bag Microsoft Copilot er, at den skal gøre hverdagen og arbejdslivet smartere, lettere og mere produktiv for den enkelte. Den anvender informationer fra internettet, brugerens egne data og aktuel PC-aktivitet. Med fuld beskyttelse af brugernes privatliv og personlige data, lover Microsoft.
Copiloten kan både bruges som en selvstændig app eller aktiveres inde i eksempelvis Bing eller Edge.
– AI kommer grundlæggende til at redefinere måden, vi arbejder på, interagerer med computere og udfolder vores ideer. Microsofts lancering af copilots markerer det næste store skridt i udviklingen af kunstig intelligens og demokratiseringen af de konkrete måder, teknologien kan styrke innovationen, produktiviteten og give velfærden og dansk erhvervsliv et løft, siger Mette Kaagaard, CEO i Microsoft Danmark.
Introduktion til Copilot. Designer , den seneste Microsoft 365 app, kan skabe visuelle elementer, indlæg til sociale medier, invitationer og meget mere ved hjælp af avanceret AI-teknologi. Designer har en række funktioner såsom generativ redigering drevet af OpenAI’s Dall.E 3. Dette kan bruges til at udvide et billede ud over originalen, tilføje eller fjerne objekter eller baggrunde samt meget mere.
Microsoft integrerer også Designer i andre programmer såsom Word. Her kan Designer analysere konteksten og indholdet i en given tekst til at foreslå visuelle elementer, som understøtter. Inden for få øjeblikke kan et teksttungt dokument blive transformeret med brugerdefinerede grafikker.