Fremtidens HjemTophistorie

WiZ udvider porteføljen af intelligent belysning

Philips Hue-lillebror WiZ er også klar med en ny kollektion af intelligent belysning, samt et smart plug der måler strømforbrug.

Det er bare to dage siden Philips Hue præsenterede et væld af nye produkter. Nu er det noget billigere WiZ-system også klar med nyt i form af både bord- og loftslamper, spotlys, nye pærer og et Smart Plug, der kan måle strømforbruget.

– Vi fortsætter med at udvide udvalget af WiZ-produkter med produkter som den nye Smart Plug og nye bord- og loftslamper, der passer til enhver stemning og stil. Ved at tilbyde det mest intuitive økosystem med en funktionsrig app, der forbinder vores smarte produkter, hjælper vi brugerne med at skabe et hjem med smartlys til enhver livsstil, siger Maikel Klomp, Business Leader, WiZ Connected.

 

WiZ adskiller sig fra Philips Hue ved at fungere direkte over Bluetooth og wifi-netværket uden behov for en hub. Ligesom Hue er WiZ ejet af Signify og er altså kørt i stilling som et billigere alternativ til Hue; WiZ sælges også flere steder, eksempelvis i supermarkeder. Til gengæld er udvalget mindre.

Efterårskollektionen består af følgende produkter:

 

WiZ Hero er en kompakt bordlampe, der kan skabe den stemning, så du kan læse, arbejde eller slappe af med et enkelt tryk. Lampen har forprogrammerede indstillinger til morgen og aften, som skal hjælpe dig med at vågne blidt og med at falde i søvn. Den koster 390 kroner.

WiZ Squire
WiZ Squire.

WiZ Squire er, som ovenstående, en bordlampe-ish tingest. Men den har to lyszoner, så den både kan lyse ned på fladen, den står på, samt på væggen bag den. Den er i butikkerne allerede med en prislap på 410 kroner.

WiZ Tunable White SuperSlim loftslampe har et minimalistisk og slankt design og anbefales til stuer og soveværelser. Med funktionen Circadian Rhythm kan du efterligne naturligt dagslys i dit hjem. Den fås i to udgaver med henholdvis 14W (390 kr.) og 16W (445 kr.).

 

WiZ Adria Superslim.

WiZ Adria Daylight Dimmable og Warm Dimmable loftslamper er lavet til mere funktionelle områder af hjemmet, som eksempelvis køkkenet, badeværelset eller gangen. Du kan indstille et varmt, dæmpet lys, så du behøver ikke at blive blændet af stærkt lys, når du går ud på badeværelset eller i køkkenet om natten. 270 kroner.

WiZ Full color eller Tunable White Imageo Spotlamper kan fremhæve udvalgte områder i dit hjem ved hjælp af retningsbestemt lys. De justerbare LED-spots kan for eksempel oplyse et maleri. Alternativt kan man rette lyset mod skrivebordet og indstille et fokuseret, køligt lys, der kan forbedre koncentrationen og produktiviteten. De fås i både en hvid og en farvet variant og i udgaver med 1, 2 eller 3 spots. Priserne starter ved 246 kroner, men dens dyreste farveudgave med tre spots koster 670 kroner.

WiZ Imageo
Imageo-spotlamperne.

WiZ Frosted Glass Bulb er specielt velegnet til at hænge over spiseborde eller i lamper, hvor man kan se lyskilden. Signify fortæller, at pæren “giver et jævnt fordelt varmt til køligt hvidt lys, og er behagelig at se på takket være den matte overflade”. Den koster 105 kroner.

 

Gør traditionelle lamper og produkter smarte

Sidst , men ikke mindst, har selskabet præsenteret et Smart Plug. Stikket kan gøre andre produkter smarte og gøre det muligt at styre dem trådløst med WiZ-app’en eller stemmestyring. Man kan indstille timere og rutiner og styre lyset eller andre produkter, når man er væk hjemmefra. Den nye Smart Plug har en integreret effektmåler, der overvåger strømforbruget. Som det eneste af de nye produkter er Smart Plus ikke i butikkerne endnu – det kommer den først til oktober. Den får en pris på 150 kroner.

WiZ Smart Plug.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.