GamingTophistorie

[OPDATERET] Microsoft bekræfter Xbox Series S pris

Konsollen på billedet ovenfor kan meget vel være Xbox Series S. Den vil i så fald få en prislap på 299 dollars og lander 10. november.

Billedet ovenfor er det første kig på Xbox Series S, Microsofts nedbarberede udgave af deres næste-generations-konsol. Det stammer fra et billede, der er blevet lækket af websitet Thurrott og viser ikke alene konsollens design, men også prisen, der angiveligt skulle blive på 299 dollars – altså lige under 1.900 danske kroner inden moms og afgifter.

Designet er siden blevet bekræftet af lækkerne WalkingCat, der har tilføjet en kort video på Twitter, ligesom analytikeren Daniel Ahmad bekræfter designet på Xbox Series S. Windows Central bekræfter til gengæld, at prisen vil blive på 299 dollars. De mener også, at prisen for topmodellen, Series X, bliver på 499 dollars.

 

I videoen fra WalkingCat (se den nedenfor) er det tydeligt at Series S er markant tyndere end flagskibet, Xbox Series X. Det ser heller ikke ud til, at S-modellen har noget optisk drev. Som på One S har den en rund, højttalerlignende udluftningsramme, men på Series S er den farvet sort.

Ud over at S-modellen ikke har noget optisk drev, men er afhængig af en netforbindelse, vil den have stærkt nedgraderet grafikregnekraft. Hvor X-modellen kan knuse 12 teraflops, kan S’eren kun nå omkring 4 teraflops. Hos The Verge spekuleres der i, om det betyder, at konsollen ikke kan afvikle næste-generations spiltitler i 4K.

Både Xbox Series X og den mindre og billigere Xbox Series S vil angiveligt komme i butikkerne – i hvert fald i USA – den 10. november. Herunder det oprindelige lækkede billede:

Xbox Series S

[OPDATERING 8.9.2020, klokken 10:30] Microsoft har nu bekræftet, at billedet i sandhed forestiller Xbox Series S. De kalder den for ‘den mindste Xbox nogensinde’. Samtidig bekræfter de, at den amerikanske pris bliver på 299 dollars, hvilket kan tyde på en dansk pris på knapt 2.500 kroner. Men det er bare gætværk.

 

Bekræftelsen fra Microsoft kom via et Tweet:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.