GadgetsTophistorie

Xiaomi har to budget-modeller klar til Danmark

Efter flagskibstelefonerne i slutningen af december, er Xiaomi nu klar til at sætte to budget-modeller på hylderne herhjemme. Nemlig to varianter af Redmi Note 11, der blev lanceret i slutningen af januar. “Topmodellen” er Redmi Note 11 Pro 5G, der koster knapt tre tusinde, mens lillebror Redmi Note 11 NFC vil kunne fås for 1.990 kroner. Ved salgsstart vil begge telefoner have særtilbud.

Xiaomis Redmi-serie svarer nærmest til OnePlus Nord-serien. Altså modeller, hvor man udelukende har fokuseret på tre-fire features, for at presse prisen ned.

 

Kamera og opladning i fokus

På Redmi Note 11 Pro 5G, er det opladningen og kameraet, der er i fokus. Den har en primær kamerasensor på 108 megapixel, udstyret med Samsung HM2-sensor på 1/1,52 tommer. Den understøtter billedforbedringsfunktioner, såsom pixelbinding (9:1) og dobbelt ISO-tilstande, til at fange motiver med stort dynamisk område og farvegengivelse, selv i svagt lys.

Hovedsensoren suppleres af et ultra-vidvinkel kamera på 118 grader og et kamera til makrofotografering. Frontkameraet er på 16 megapixel.

 

Redmi Note 11 Pro 5G har desuden en 6,67 tommer 120 Hz AMOLED-skærm i FHD+ opløsning. Skærmen har en berøringsfølsomhed på 360 Hz og lysstyrke på op til 1200 nits.

Batteriet er på 5.000 mAh og kan lades 50 procent op på 15 minutter, fortæller Xiaomi. Det skyldes Turbo Charge-teknologien, der stammer fra Xiaomi-topmodellerne fra sidste år.

 

Lillebror Redmi Note 11 NFC er en anelse mindre end dens større søskende, men AMOLED-skærmen er på 6,43 tommer. Også her, er der fire kraftige kameraer til forskellige former for specialfotografering, herunder en dedikeret dyb kameralinse. Modellen har en Snapdragon680-processor og hurtigopladningsunderstøttelse på 33W.

Her er specifikationerne på de to modeller:


Redmi Note 11 Pro 5GRedmi Note 11 NFC
Skærm120Hz 6.67” FHD+ AMOLED DotDisplay90Hz6.43” FHD+ AMOLED DotDisplay
Bagsidekamera108MP hovedkamera
8MP ultra-vidvinkel
2MP makrokamera
50MP hovedkamera
8MP ultra-vidvinkel
2MP makrokamera
2MP djupkamera
Frontkamera16MP in-display13MP in-display
Mål og vægt164.19mm x 76.1mm x 8.12mm, 202g159.87mm x 73.87mm x 8.09mm, 179g
Processor Snapdragon® 695Snapdragon® 680
RAM+ROMLPDDR4X, UFS 2.2
LydDobbelt højtalere 3.5 mm med jackstik til hovedtelefon
SikkerhedFingeraftrykscensor på siden, AI Face Unlock
Opladning5,000mAh (type) batteri
Understøttet 67W kablet turbo-opladning
5,000mAh (type) batteri
33W kablet Pro hurtigopladning
OpkoblingSIM 1 + Hybrid (SIM or MicroSD)
NFCIR blaster
Dual SIM + MicroSD
NFCIR blaster
Varianter                      6GB+128GB4GB+128GB
FarvevalgGraphite Gray, Polar White, Atlantic BlueGraphite Gray, Twilight Blue, Star Blue
Pris6GB+128GB: 2.890 DKK (inkl. Redmi Buds Pro 3, værdi af 499 DKK)4GB+128GB: 1.990 DKK (i begrænset tid ved et flash sale til 1.790 DKK)
RAM+ROM, Lyd og Sikkerhed er identisk på begge modeller.

​Redmi Note 11 Pro 5G kommer på hylderne den 7. marts, mens NFC-varianten vil være tilgængelig allerede i morgen, den 24. februar. Læs mere om telefonerne på Mi-bloggen.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.