ElbilerTophistorie

Xiaomi afslører YU7 – ny elektrisk SUV med imponerende specifikationer

Xiaomi YU7 gemmer på knapt 700 heste og kan komme op over 250 km/t.

Efter at navn og tekniske detaljer blev opsnappet fra en registreringsansøgning i Kina, har techgiganten Xiaomi løftet mere af sløret for deres kommende elektriske SUV, Xiaomi YU7. En bil der ser ganske civilseret ud på overfladen, men gemmer på motorkraft svarende til omkring 680 heste.

YU7 deler flere designelementer med forgængeren SU7, hvilket skaber en tydelig visuel sammenhæng mellem de to modeller. Trods SUV’ens størrelse fremstår den elegant og dynamisk takket være en skrånende taglinje.

 

SUV’en er designet med fokus på præstationer. Den vil udelukkende blive tilbudt med firehjulstræk, hvor en elmotor på 220 kW driver forakslen, mens bagakslen får 288 kW. Det giver en samlet systemeffekt på 508 kW, hvilket endda overgår SU7 Max.

Batteripakken leveres af CATL, men specifikationerne er endnu ikke endeligt afsløret. Det antages, at YU7 vil få lignende batterimuligheder som SU7, der spænder fra 73,6 kWh til 101 kWh. Registreringsoplysningerne indikerer dog, at SUV’en udelukkende vil fås med NMC-batterier og dermed ikke med LFP-teknologi.

 

YU7 får en tophastighed på 253 km/t, og vægten er opgivet til 2.405 kilo. Til sammenligning har SU7 en maksimal hastighed på 210 km/t, mens SU7 Max når op på 265 km/t.

Xiaomi planlægger en officiel lancering af YU7 i Kina i juni eller juli 2025. Inden da bliver modellen dog præsenteret for offentligheden gennem det obligatoriske kinesiske køretøjskatalog, der giver forbrugerne mulighed for at evaluere og sammenligne biler.

Mens Xiaomis første elbil, SU7, blev lanceret tidligere på året og allerede har nået en milepæl på 100.000 leverede enheder, er salgsmålene og prissætningen for YU7 endnu ikke annonceret.

 

Herhjemme – og i resten af Europa – må vi nøjes mobiltelefoner og anden elektronik fra Xiaomi. Firmaet har ikke lanceret sin elbil på markedet i Europa endnu.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.