TophistorieYouTV

Yousee lancerer egen streamingtjeneste – YouTV

Efter sommerferien lancerer YouSee en helt ny streamingtjeneste, YouTv, hvor man i en enkel app nemt kan samle og blande tv-kanaler og streamingtjenester.

Danskerne er et af verdens mest streamende folkefærd og kabeltv-selskabet Yousee har svært ved holde på kunderne. I et forsøg på at navigere i den nye virkelighed, lancerer selskabet umiddelbart efter sommerferien derfor sin egen streamingtjeneste, YouTV, der i bund og grund er selskabet Bland-Selv-løsning, der åbnes op for alle brugere uanset udbyder og platform.

– Danskerne er førende i verden, når det gælder digital adfærd og streaming. Derfor er YouTv udviklet som en særskilt streamingtjeneste til de forbrugere, der ikke ønsker en traditionel tv-pakke, men gerne vil have let og fleksibel adgang til den samme underholdning udelukkende via mobiltelefon, smart-tv, chromecast eller lignende, siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee.

 

I den nye tjeneste vil man kunne vælge mellem stort set de samme tv-kanaler og streamingtjenester som Yousee tilbyder i Bland Selv – og endda skifte dem ud efter behov. Det er dog tanken, at der skal værte større valgfrihed, ligesom man vil kunne abonnere på tjenesten lige gyldigt hvilken internetudbyder, man har.

Brugerne skal hjælpe med udviklingen

YouSee lancerer efter sommerferien første version af YouTv. Man kan allerede nu skrive sig op på youtv.dk og blive en af de første til at prøve tjenesten.

 

– Vi lancerer en betaversion, fordi vi gerne vil inddrage brugerne så hurtigt som mulig. Vi har brug for brugernes feedback løbende og gerne tidligt i processen, så vi i samspil med dem kan tilpasse YouTv til deres behov, siger Henrik Harder, direktør for YouTv.

Når YouTv lanceres, kan indholdet ses via chromecast, computer, smartphone og tablet og på længere sigt også på smart-tv samt Apple TV.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.