StreamingTophistorie

Youtube hæver priserne markant

Priserne på Youtube Premium stiger nu med op til 44 procent. Det kommer samtidig med at Youtube strammer skruen om ad-blockers.

Det bliver væsentligt dyrere at se Youtube-videoer uden reklamer fremover. Prisen på et abonnement på Youtube Premium er steget fra 119 kroner til 139 kroner. En stigning på 20 kroner om måneden eller knapt 17 procent.

Har man et familieabonnement bliver stigningen endnu mere voldsom. Her stiger det månedlige abonnement fra 179 kroner til 259 kroner om måneden, altså 80 kroner eller 44 procent.

 

Nuværende abonnenter får i disse dage vesked om prisstigningen via mail. Heri skriver Google:

“Vi tager ikke disse beslutninger let, men denne opdatering giver os mulighed for at fortsætte med at forbedre Premium og støtte de skabere og kunstnere, du ser på YouTube.”

 

Prisstigningerne kommer i hælene af tiltag, der slår ned på de programmer, der blokerer for annoncer. De såkaldt ad-blockers. Youtube har også flere steder indført såkaldte pause-reklamer, der vises, når brugerne trykker på pause-knappen i en video.

Læs også: Youtube: Ingen reklamer – ingen video.

Betaler man for sit Youtube Premium abonnement gennem et abonnement på en Apple-enhed, straffes man endnu hårdere. I forvejen betaler man så 149 kroner om måneden, for at kompensere for den såkaldte App Store-skat på 30 procent. Fremover får Apple-kunder lov til at betale 179 kroner om måneden. Altså en stigning på 30 kroner eller knapt 21 procent.

Ud over at fjerne reklamerne giver et Premium abonnement også fuld adgang til Spotify-konkurrenten Youtube Music.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.