GadgetsTophistorie

YouTube lukker for understøttelsen til Apple TV 3. gen.

Farvel til 3. generation Apple TV: YouTube har nu lukket for understøttelsen, hvilket betyder, at du ikke længere kan bruge appen.

YouTube har takket af. Det er nemlig ikke længere muligt, at bruge YouTube appen på 3. generation Apple TV.

Apple TV 3 er efterhånden også ved at være en gammel sag. Streamingboksen blev lanceret tilbage i 2012 og nu har YouTube altså valgt at lukke for understøttelsen. Med snart 10 år på bagen, var dette dog også forventet at ske, før eller siden.
4. og 5. generation Apple TV (Apple TV HD og Apple TV 4K) er uberørt af dette.

 

Har du stadig et Apple TV 3 og ønsker at streame YouTube, kan det dog stadig lade sig gøre ad omveje.
Her kommer Apples AirPlay-funktionalitet nemlig ind i billedet. Start blot YouTube-appen på din iPhone og afspil den video, du vil se på dit 3. gen. Apple TV. Tryk derefter på screenshare-knappen og vælg på AirPlay. Når du har gjort det, skal du vælge Apple TV som den enhed, du vil se videoen på.

Over de seneste år har flere udviklere forladt tredje generation af Apple TV. YouTube er dog en af ​​de største platforme, så det vil påvirke hvordan mange bruger enheden fremover.
For kort tid siden, i maj 2020, fjernede HBO også sin app fra Apple TV 3.

 

Der er i mellemtiden rygter om, at Apple snart lancerer en helt ny Apple TV, så det kan måske betale sig, at vente lidt med at opgradere.


Læs også: Nintendo Switch Pro med OLED-skærm er på vej

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.