ElbilerTophistorie

Youtuber anklages for at være årsag til Fisker konkurs

Den kendte YouTuber Marques Brownlee forsvarer sig efter anklager om, at han er medvirkende til at Fisker er gået konkurs.

Tirsdag kom der frem, at Henrik Fisker har søgt om konkursbeskyttelse med et håb om, at selskabet kan rekonstrueres. Nu rettes der kritik mod den kendte YouTuber Marques Brownlee, der står bag YouTube-kanalen MKBHD.

Han udgav tidligere på året en video, hvori han anmeldte Fisker Ocean under overskriften: “Den værste bil, jeg nogensinde har anmeldt”. På fire måneder er den negative anmeldelse blevet set 4,7 millioner gange.

 

Videoen blev udgivet kort efter at Henrik Fisker offentligt havde sagt, at selskabets økonomiske situation var uholdbar. I samme periode udkom der en OTA-softwareopdatering, der rettede en del af de fejl, Marques Brownlee hev frem. Den opdatering nåede ikke Brownlees bil, inden den blev anmeldt.

Nu anklages han for at være stærkt medvirkende til, at Fisker ikke kunne klare sig gennem krisen. Kritikere siger, at Brownlees store gennemslagskraft gjorde det umuligt for Fisker at sælge sine biler, i en periode hvor de virkelig havde behov for det.

 

Anklagerne er blevet så mange, at Brownlee har følt sig nødsaget til at forsvare sig på X. Her skriver han, at Fisker var “dødsdømt længe før jeg udgav min video”.

“Jeg ved, at alle taler om, at jeg dræbte dem, men sandheden er, at de var dødsdømte længe før mine videoer,” skriver han i opslaget.

 

Man kan også vende den om og sige, at hvis bilen havde været i orden i første omgang, ville der aldrig være kommet en dårlig anmeldelse …

Se den famøse anmeldelse her:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.