Anmeldelse: Sony Playstation 5

Sony fik et kæmpehit på hænderne tilbage 1994, da de præsenterede den første Playstation i Japan. Meget er sket siden, men succesen er ikke blevet mindre for de spilleglade japanere – nærmere tværtimod. Blot en lille uge efter storkonkurrenten Microsoft har lanceret deres konsol, sender Sony nu den spritnye, kæmpestore og meget fremtidsprægede spillekonsol, Playstation 5 på banen – den har været ventet længe. 

Og lad os begynde med det mere åbenlyse, designet. Vi har at gøre med en af de største konsollanceringer i nyere tid – rent fysisk. Det er et monstrum af dimensioner, når man første gang hiver den ud af æsken og sætter konsollen foran sig. Playstation 5 er næsten dobbelt så stor som forgængeren, og i den grad mere iøjnefaldende. 

Hvor PS4 var en undseelige lille sort kasse, der helst havde bedst af at blive gemt over i hjørnet, vil denne konsol i den grad gerne nedstirres og overbeglos. Og det er på både godt og ondt. Det er altid godt, når tech får lidt mere kant og design, men her kan det muligvis kammer over for eventuelle modparter i parforholdet, som også kunne have noget imod en fysisk spillekonsol i stuen. Situationen i alverdens forhold er velkendt, og kan være en hæmsko for potentielle købere af konsollen. Og hvis gamerne får det svært med at sælge den ind i hjemmet, får Playstation det svært med at sælge konsollen til hjemmet. 

Men man kan selvfølgelig altid gemme den væk, hvis kompromiset ikke er lige for. Traditionen tro kan Playstation 5 både stilles horisontalt og vertikalt. Der medfølger en stand til den, der kan bruges på begge måder, men konsollen er klart bygget til højhus-måden. Den skal stå vertikalt, for når den skal ned og ligge bliver det buede og lethvide cover en større gene, der ikke helt virker efter hensigten. 

En stjerne in spe

I samme spøjse/flotte/futuriske design finder man også den nye controller kaldet DualSense. DualSense har været lovet en meget sprød fremtid af Playstation selv. De mener ydmygt, at de har genopfundet smørret på havregrøden – og det kan meget vel være de har ret. Dommen blæser stadig i vinden. Vi har endnu ikke set nok af beviser på den påstand eller det modsatte. 

Faktum er, at vi har at gøre med en controller som ingen anden. I forhold til konkurrencen derude, har de gode kort på hånden. Selve controlleren er ergonomisk meget behagelig at have i hånden. Den er en smule større end forgængeren, men tyngde og størrelse er akkurat tilpas, og er en mere eller mindre genial følelse i hånden. 

Specielt når stjernen virkelig folder sig ud. For her har du en controller med såkaldt haptisk feedback, der udviser ekstra levende rystelser og trykmodstand alt afhængigt af hvad der sker på skærmen. Jeg har selv kun prøvet det i spillet Astro’s Playroom, der er bygget udelukkende til lejligheden. Her kan man føle modstand, når man eksempelvis hiver i ledninger spillet, der stikker op af jorden. Man kan fysisk mærke, når den lille Astro samler mønter op, som er vanen tro ved platformsspil. Ligeledes er der modstand i skulderknapperne, så man får en langt mere realistisk og fordybende oplevelse med spillet. Og det er netop tanken, at disse funktioner skal kunne udvides til flere spil og flere oplevelser, da det ikke bare er noget, som er tilgængeligt i alle spil. Men spørgsmålet er, om andre spilfirmaer vil følge trop. Hvis ikke de gør det, så falder denne lille gimmick meget hårdt til jorden, som en omgang udtørret havregrød uden smør, og så har Playstation, ligegyldigt hvordan de vender det, langt fra en succes på hænderne. 

Men vi har lov til at håbe, for det er virkelig en fed detalje, der kan give meget mere sjov med spillene. Dette er utvivlsomt Playstations lille stjerne in spe, som forhåbentlig får lov til at spire. 

Spiludvalget slår ingen mand af hesten

Modsat tidligere anmeldte Xbox Series X, har Playstation en lille håndfuld eksklusiv-titler, men det er næsten igen så få, at de ligeså godt kunne være ikke-eksisterende. Førnævnte Astro er en af dem, og den er kun på listen for at vise DualSense fortræffeligheder. 

Derudover så er der spillet Marvel’s Spider-Man: Miles Morales, som bestemt er et værdigt spil. Her får den såkaldte teknologi, ray tracing, der gengiver alle lyskilder naturligt og realistisk i spillet, virkelig noget at spille opad. Og hvis du endda er så heldig at kunne nyde spillet med den fulde 120hz opdatering på en 4K-skærm, så kan du næsten ikke bede om mere. Hvis ikke du er så heldig – og det er de færreste endnu, bliver du heldigvis ikke helt snydt for den flotte grafik. Du får bare ikke den fulde næste-generations-oplevelse.  

Spiderman: Miles Morales ser forrygende ud, og har umiddelbart også mange af de bokser, der bør krydses af ved et storspil. Men spillet er faktisk ikke et rigtigt storspil. Det er blot en forlængelse af det tidligere Spiderman-spil til PS4. Stadig et selvstændigt spil og længere end en DLC-udgivelse, men slet ikke så langt som man burde forvente af en ny titel. 

Derudover byder spilmenuen på Demon’s Soul og Sackboy: A Big Adventure. Det er fire titler i alt. Men som man siger: Fire sølle eksklusive titler slår ingen mand af hesten, og slet ikke når de som udgangspunkt ikke rammer den brede målgruppe. På samme måde som med Xbox kan man dog også her hente tidligere PS-spil og spille en opgraderet version af dem på konsollen. Ligeledes kan titler som Watchdogs Legions, Assassin’s Creed Valhalla og det nye Call of Duty: Black Ops Cold War og mange andre også spilles – præcis som det kan på de andre konsoller.

Hvor slukker jeg?

Jeg blev aldrig helt venner med menuen og bruger(u)venligheden på Playstation 4. Jeg synes decideret den var kedelig, ligegyldig og til tider endda også meget besværlig. Her har Playstation 5 heldigvis gjort noget ved sagerne. Det føles allerede fra begyndelsen som om nogen har sat sig ned og tænkt over tingene, uden at det dog er revolutionerende anderledes end tidligere. 

Blandt andet er det gjort langt mere festligt og indbydende at se på. Hvert spil får nu hvert sit fokus med farverige baggrunde og såkaldte Aktivitetskort, hvor man hurtigt kan hoppe direkte ind i konkrete elementer af et spil. Det er en smart måde at opretholde interessen hos gameren og måske endda skabe mere liv til de gamle spil, da man har sine ikke-opnåede mål lige foran sig, og hurtigt kan træde ind i spillet og prøve at opnå dem.

Én ting der dog undrer mig helt gevaldigt, men hvorfor er slukknappen i menuen så umulig at finde? Det burde være en elementær nem ting at finde på alle elektroniske enheder. Har du brug for at slukke, tryk blot her. Førhen kunne jeg holde PS-knappen på controlleren nede og så derfra kunne jeg slukke konsollen eller sætte den på standby. 

For det første har PS-knappen fået nyt design, som kan være svær at finde i farten med tommelfingeren, og for det andet, gør knappen ikke mere hvad den burde. I stedet skal jeg grave mig langt ind i menuerne for at finde stedet hvor jeg kan slukke konsollen. Det kan jeg kun kræve, at de laver om lige med det samme, tak! Intet mindre kan gøre det. 

Bør jeg købe Playstation 5?

Det store spørgsmål er altid: Skal jeg bruge pengene? Og kort og godt kan det siges: Som Playstation-fan, ja selvfølgelig. Men bare ikke nu. 

Der er så mange fede ting ved denne konsol, og jeg er overbevist om, at PS5 vil stå endnu stærkere end PS4’eren har gjort. Men spillene er der ikke helt endnu (måske kan Cyberpunk 2077 lave om på det), og DualSense viser takterne uden igen at gøre mere end det. Samtidig er det først på en rigtig 4K-skærm med 120hz, at konsollen får lov til at skinne, og de skærme har de fleste alligevel ikke købt endnu.