GadgetsTophistorie

BeamO er selvmålernes hede drøm

Withings BeamO er et digitalt termometer, der ikke bare måler kropstemperatur, men også hjerte- og lungesundhed.

Franske Withings har et nyt produkt med til CES-messen i Las Vegas, nemlig Beamo. Withings kalder dimsen for et “multiscope”. Det er et universalværktøj til “selvmålere”, der tjekker både temperatur, hjerte, lunger og iltniveau med en enkelt måling.

Den kan endda lave en EKG og vurdere, om du har kredsløbsproblemer. Og så er den i øvrigt på størrelse med en lighter.

 

Withings fortæller, at regelmæssige målinger derhjemme giver et overblik over generel helbred eller advarselssignaler om potentielle problemområder. Enheden er spækket med sensorer, der udsender lysbølger til at fortolke blodgennemstrømningsmønstre og temperatur samt akustisk information.

Til temperaturmålinger benytter BeamO en opdateret udgave af den Thermo-sensorteknologi, der blev introduceret med Withings Thermo (læs vores anmeldelse her).

 

Men samtidig kan enheden måle både iltniveau i blodet (SpO2) og pulsmålinger, samtidig med at der udføres et elektrokardiogram, EKG.

Sidst er BeamO også et digitalt stetoskop, der kan måle akustiske lydbølger fra brystet eller ryggen gennem en piezoelektrisk disk. Resultatet kan høres via hovedtelefoner og optagelser kan gemmes i app’en.

Den vejledende pris for Withings BeamO er 249,95 euro (1.900 kroner) og planlagt lancering er i juni. Læs mere hos Withings og se en reklamevideo herunder …

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.