Volkswagen har været yderst nærige med billeder af den faceliftede nye Volkswagen ID.3, der præsenteres officielt hen på foråret. Selv om de danske priser allerede er klar, har vi hidtil måttet nøjes med tegninger som den, der ses øverst. Men InsideEV’s har fået fat i de første rigtige fotos af bilen, der for nyligt deltog i en vintertest.
Billederne afslører blandt andet, at ID.3 får en opdateret front. Væk er “honeycomb”-dekorationerne på den forreste kofanger. Fronten har fået et væsentligt mere sporty udtryk. Det er dog stort set den eneste ændring og det lader til at skuffe InsideEV’s.
“Forlygterne og baglygterne ser identiske ud, og det samme gør den bageste kofanger, og den eneste anden ændring, vi kan forvente (som ikke er vist på denne prototype) bør være nye hjuldesign,” skriver sitet.
De største opdateringer siges dog at komme på indersiden. Der er dog ingen nye billeder af interiøret.
Den nye Volkswagen ID.3 er udstyret med den nyeste generation af software, som er i stand til at modtage over-the-air-opdateringer. Derudover er standardudstyret opgraderet og omfatter nu en 12-tommer touchskærm (30,5 centimeter), et udtageligt bagagerumsgulv og en midterkonsol med to kopholdere.
Tegning af interiøret i den nye Volkswagen ID.3. Funktioner som Plug & Charge og den intelligente e-ruteplanlægning i navigationssystemet skal gøre opladning i den nye ID.3 endnu mere bekvem. Volkswagen bruger den nyeste generation af assistentsystemer i ID.3 såsom Travel Assist med swarmdata og Park Assist Plus med hukommelsesfunktion.
Herunder en oversigt over varianter og priser. Pro Active mangler information om rækkevidde, forbrug og pris.
ID.3 (2023) LIFE BUSINESS STYLE PRO ACTIVE TOUR Motor 204hk 204 hk 204 hk 204 hk 204 hk Batteri 58 kWh / 62 kWh 58 kWh / 62 kWh 58 kWh / 62 kWh 58 kWh / 62 kWh 77 kWh / 82 kWh Rækkevidde 422 km 422 km 422 km ? 554 km Forbrug (100 km) 15,6 kWh 15,6 kWh 15,6 kWh ? 15,5 kWh Ladeeffekt 11 kW / 120 kW 11 kW / 120 kW 11 kW / 120 kW 11 kW / 120 kW 11 kW / 170 kW Pris 329.995 kr. 349.995 kr. 379.995 kr. Kommer snart 419.995 kr.
Flere billeder af den nye Volkswagen ID.3 kan ses hos InsiveEV’s .