GadgetsTophistorie

Googles Pixel 8-serie kåret til årets telefon

Ved årets Mobile World Congress i Barcelona er Googles Pixel 8-serie kåret som den bedste smartphone i 2023.

Ved den årlige mobilkongres, MWC (Mobile World Congress) i Barcelona er Googles nyeste sæt telefoner, Pixel 8-serien, kåret som den allerbedste.

Prisen gives på baggrund af en; “Enestående præstation, innovation og lederskab, som er blevet fastslået gennem vurderingen af smartphones på markedet i perioden januar 2023 til december 2023 af førende uafhængige analytikere, journalister og influencere på verdensplan.”

 

Google vandt i et felt bestående af Apple iPhone 15 Pro, OnePlus Open/OPPO Find N3, Samsung Galaxy S23-serien og Samsung Galaxy Z Flip 5.

Chefen for Googles hardware fejrer kåringen på X

Pixel 8-serien udkom i oktober til generelt gode anmeldelser. Adskillige tests har placeret den på øverste hylde, når det drejer sig om kamerasystemet, men også telefonernes AI-funktioner har fået pæne ord med på vejen.

I iNPUTs test af telefonen konkluderede vi nedenstående, der også fik en anbefaling med på vejen.

Trods de små visuelle forskelle fra Pixel 7 Pro, er Pixel 8 Pro en væsentlig opgradering. Mest af alt takket være Tensor G3 og de AI-muligheder den åbner for. Om det i sig selv er nok til at opgradere må være en sag mellem dig og din bankrådgiver.

 

Nye brugere, derimod, bør altid taget 8 Pro med i overvejelserne, når der skal købes en ny Android. Det er en fremragende smartphone med en fremragende skærm og et fremragende kamera til en rimelig pris. Og så sidder den som sagt helt oppe ved chaufføren, når det gælder kunstig intelligens og udnyttelsen af den.

Samsung bør kigge sig over skulderen …

Hvilken telefon ville du udråbe som vinder?

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.