Hvis du ikke er en af de mange hundrede tusinder, der købte klassikeren Grand Theft Auto V, GTA V, da det udkom i 2013, har du muligheden for at score det nu – endda ganske gratis. Epic Games torsdag spillet gratis, hvilket på bare få minutter fik serverne til at gå i sort, fordi fans flokkede til hjemmesiden for at hente spillet.
Epic var hurtigt ude med en forklaring på Twitter og lovede at de arbejdede på en løsning. I dag lader der ikke til at være problemer.
Grand Theft Auto, kendt som GTA, er lavet af Rockstar Games og er en af de mest populære gaming-serier overhovedet. Hver uge tilbyder Epic Games et nyt gratis spil via sin butik og onsdag blev det meddelt at GTA V var ugens titel. Det kan hentes gratis og fortsætter med at fungere selv når perioden udløber.
Grand Theft Auto V hævdes at være den spiltitel i historien, der har tjent flest penge hjem. Mwere end 100 millioner eksemplarer af spillet er blevet solgt siden det udkom i 2013 fortæller MarketWatch.
Tilbuddet om at hente spillet gratis udløber den 21. maj – altså om knapt en uge. Det er udelukkende Windows-udgaven, der er gratis, mens Mac-brugere må undvære. Eller betale. Epic fortæller, at de har planlagt gratis titler hver eneste uge i hele 2020. Det sker i et forsøg på at lokke brugere ind i butikken og friste dem til at bruge pengene på andre spiltitler.