Vi har endnu ikke set et reelt billede af den nye ID.3, men de danske priser er ganske usædvanlig allerede klar. De starter ved 329.995 kroner for den billigste variant og topper på 419.995 kroner for Tour-udgaven med det største batteri.
Prislisten var kortvarigt tilgængelig på vw.dk . Men siden vi forespurgte om prislisten gjaldt den nye ID.3, er den forsvunder igen. Vi nåede dog at gemme listen inden den forsvandt.
Det er ikke mere end et par uger siden at Volkswagen bekræftede, at den faceliftede ID.3 kommer på vejene til foråret. Her gav de også et smugkig på bilen i form af en række skitser fra designafdelingen. Endnu er bilen ikke officielt viser frem.
Laves der ikke om i listen, vil den nye ID.3 være billigere end den nuværende model med samme bestykning. Således koster den nye ID.3 Life-udgave med 58 kWh batteri og 204hk motor 329.995 kroner, når den kommer til foråret. Til sammenligning koster den nuværende Volkswagen ID.3 Pro Active med samme batteri og motorkraft altså 344.995 kroner.
Til gengæld lader udgaven med det største batteri til at blive hele 55.000 kroner dyrere. Volkswagen ID.3 Pro S Active med 77 kWh batteri stod senest til 364.995 kroner. Den tilsvarende nye ID.3, der har fået navnet Tour, koster 419.995 kroner.
Det vides ikke, om det er forskelle i udstyrsniveauet, der gør den nye model dyrere, men mon ikke snart Volkswagen Danmark deler flere detaljer?
Den nye Volkswagen ID.3. Klik for at forstørre. Fem varianter og fem farver Den nye faceliftede ID.3 kommer i fem forskellige varianter, der alle har samme motorkraft (204hk). Udgaverne med det mindste batteri (58 kWh netto) har ladeeffekt på henholdsvis 11 kW og 120 kW på AC og DC-ladere. Tour-udgaven med det store batteri (77 kWh netto) har en ladeeffekt på 11 kW AC / 170 kW DC.
Den nye ID.3 er tilgængelig i fem farver i Danmark, alle med sort tag. Det er farverne Moonstone Grey (standard), Glacier White Metalliuc, Scale Silver Metallica, Kings Red Metallica og Malena Turquois Metallic. Ændring af farven fra Moonstone Grey til en Metallica koster enten 5.695 kroner eller 7.195 kroner alt efter variant.
Man kan også vælge 20-tommer letmetalfælde med navnet Sanya for 11.295 kroner.
Herunder en oversigt over varianter og priser. Pro Active mangler information om rækkevidde, forbrug og pris.
Life Business Style Pro Active Tour Motor 204hk 204 hk 204 hk 204 hk 204 hk Batteri 58 kWh / 62 kWh 58 kWh / 62 kWh 58 kWh / 62 kWh 58 kWh / 62 kWh 77 kWh / 82 kWh Rækkevidde 422 km 422 km 422 km ? 554 km Forbrug (100 km) 15,6 kWh 15,6 kWh 15,6 kWh ? 15,5 kWh Ladeeffekt 11 kW / 120 kW 11 kW / 120 kW 11 kW / 120 kW 11 kW / 120 kW 11 kW / 170 kW Pris 329.995 kr. 349.995 kr. 379.995 kr. Kommer snart 419.995 kr.