TeknologiTophistorie

OnePlus åbner for Eraser AI på telefonen

Kameraet i din OnePlus-telefon får snart nye muligheder med kunstig intelligens i form af Eraser AI værktøjet.

Nu bliver snart det nemmere at fjerne uønskede elementer fra fotos på din OnePlus telefon. Kineserne åbner nemlig for værktøjet Eraser AI, der benytter kunstig intelligens til at forbedre uheldige billeder.

I første omgang i Indien, men inden sommerferien vil også vi danskere få glæde af det nye AI-vælrktøj. Og det er bare begyndelsen. Bruger på Reddit hævder, at OnePlus snart vil lukke op for flere AI-funktoner på telefonerne.

 

Eraser AI gør det som sagt muligt at fjerne uønskede elementer fra fotos. Som bruger skal man blot markere den person, arm, eller andet objekt, man vil fjerne. Kunstig intelligens klarer herefter det beskidte arbejde.

Som på billedet herunder, hvor riskastende arme fjernes fra et bryllupsbillede.

 

Eraser AI
Eksempel på, hvad man kan bruge Eraser AI til (fotos: OnePlus).

Det nye AI-værktøj vil blive tilgængelig via en OxygenOS 14 firmwareopdatering senere på foråret. Den vil være tilgængelig på følgende modeller: OnePlus 12, OnePlus 12R, OnePlus 11, OnePlus Open og OnePlus Nord CE 4.

OnePlus melder sig relativt sendt ind i AI-kampen. En kamp som Google og Samsung kastede sig helt og holdent ind i med lanceringen af henholdsvis Pixel 8 Pro og Galaxy S24 serien.

Læs også:

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.